Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Del eller gem på:

10 ting du ikke vidste om Oktoberfest

Oktoberfest i München er ikke bare verdens største ølfest - det er også verden største folkefest. Folk rejser fra alle verdenshjørner for at deltage i den store folkefest. Og når vi siger stor, så mener vi stor. For deltagerlisten er lang, og hvert år deltager mere end 6 millioner mennesker, som rejser til München fra hele verden med ét fælles formål: Fest og øl.

oktoberfest fadøl saltkringler udklædning festpynt

Men hvor meget ved du egentlig om Oktoberfesten?

Skal du holde Oktober temafest med oktoberfest kostume og oktoberfest pynt, skal du selvfølgelig også have lidt sjov baggrundsviden, så du kan blive den bedste vært, når du slår dørene op til din helt egen ølfest!

Derfor giver vi dig her: 10 ting du (måske) ikke vidste om Oktoberfest!

1. Det hele startede med et bryllup

Ja, i dag kendes Oktoberfesten helt klart bedst for deres ølskænkning, men det var faktisk under helt andre omstændigheder, det hele startede.

Vi skal en del år tilbage i tiden. Helt tilbage til det herrens år 1810, hvor den første oktoberfest fandt sted - og formen var en helt anden, end vi kender den i dag.

Oktoberfesten fandt sted første gang d. 12. oktober 1810, hvor der skulle holdes et brag af en efterfest i forbindelse med brylluppet mellem ingen mindre end kronprins Ludwig og Prinsesse Therese.

For virkelig at gøre en ting ud af det store bryllup afholdte man et par dage efter et stort hestevæddeløb til ære for de nygifte. Men det var ikke kun det nygifte par, der nød at blive fejret - hestevæddeløbet var så stor en succes blandt befolkningen, at man valgte at gentage successen året efter. Og sådan gik det slag i slag indtil 1960, hvor man besluttede at udfase hestevæddeløbet til fordel for øl.

2. Større succes end et af naturens vidundere

Grand Canyon er et af verdens vidundere. Det smukke syn er så imponerende, at det har været på UNESCO’s Verdensarvsliste siden 1979 - og det bliver det øjensynligt ved med at være.

Men det er åbenbart langt fra ligeså imponerende som Oktoberfest. For bare på de 16 dage, Oktoberfesten foregår, tiltrækker festlighederne flere besøgende, end Grand Canyon gør på et helt år.

3. Derfor “tyvstarter” man på festlighederne

Man skulle tro, at Oktoberfesten foregik i oktober. Det ligger jo lidt i navnet, ikke?

Sådan var det også til at starte med i de gode gamle dage, og det er sikkert også derfor, man har valgt at bevare det ikoniske navn, selvom man faktisk starter på festlighederne i september.

Men det er med god grund, at man har valgt at afholde festivalen en anelse tidligere. Det er nemlig på grund af vejrets luner, at det dengang blev besluttet at starte fejringerne allerede i september - simpelthen fordi chancerne for bedre vejr var større.

4. Så meget øl bliver der solgt

6 millioner liter. Så meget øl bliver der langet over disken i løbet af de bare 16 dage. Og 6 millioner er også antallet af gæster. Ja, man forstår godt, hvis de besøgende har brug for en miniferie på sofaen, når de kommer hjem fra sådan et arrangement!

Med så mange berusede mennesker løs i gaderne er det også helt forståeligt, at mere end 27.000 lokale fra München flygter ud af byen i denne periode!

5. Husk nu dresscoden!

Har du styr på, hvad man har på til Oktoberfesten? Man skal nemlig have et helt særligt antræk på til lejligheden. Mænd skal have Lederhosen på, som oversat betyder ‘læderbukser’. Lederhosen stammer helt tilbage fra 1700-tallet, hvor det var den gængse påklædning i Tyskland. Og i dag forbindes Lederhosen næsten lige så meget med Oktoberfest som øl.

Kvinderne skal selvfølgelig også have et helt særligt antræk på til lejligheden. Det er en bestemt kjole, som kaldes for en dirndl. Kjolerne fås i mange forskellige udgaver - nogle mere afslørende end andre.

Det er selvfølgelig gennemført at iføre sig de helt rette Oktoberfest-kostumer, men bare rolig, ingen ser skævt til dig, hvis du ikke er i fuldt antræk.

6. Der bliver slet ikke serveret øl

Den er god nok. Der serveres slet ikke øl til Oktoberfesten. Men hvad pokker er det så, de serverer?

Det, der serveres på Oktoberfesten er en bryg, som er helt særligt fremstillet til lejligheden - Oktoberfestbier.

Den eksklusive bryg bliver serveret i de 13 gigantiske festtelte, og når du bestiller, skal du bede om eine Maß, der har samme alkoholindhold som otte snaps. Den høje alkoholprocent skyldes, at den specielt bryggede “øl” har en højere stamurt, og derfor bliver alkoholindholdet op til 1,3 procent højere end traditionel lys øl.

De “øl”, der bliver serveret, er brygget på lokale bryggerier, og man skal igennem en lang proces, hvis man gerne vil servere til Oktoberfesten. Overraskende nok er øl ikke noget, de tager let på!

7. Der er ingen små glas til ølfesten

Små glas hører sig bestemt ikke til, når det kommer til Oktoberfesten. Der serveres nemlig kun øl i 1 liters glas. Og med de høje procenter kan det være en god idé at drikke med måde - ellers ender man hurtigt under bordet, og så er 16 dage laaaang tid.

Det lader dog ikke til, at de store glas og de høje procenter holder deltagere af festivalen tilbage. Hvert år bliver der nemlig skænket mere end 6 millioner liter øl!

8. Sådan skydes festlighederne i gang

Ingen tager den første tår, før signalet er givet - så der er altså ingen druk, før den officielle tilladelse er givet.

Oktoberfestlighederne kan først gå i gang, når ceremonimesteren (borgmesteren i München) har skænket den første øl og derefter proklameret “O’zapft is!” (så er der tappet!). Ikke et øjeblik før. For Oktoberfesten er en fest med mange stolte traditioner, som man går meget op i at håndhæve.

9. Oktoberfesten aflyses sjældent

Oktoberfesten er en lang og stolt tradition, og derfor er det også uhyrligt få gange, festivalen er blevet aflyst. I hele sin karriere er Oktoberfesten kun blevet aflyst 24 gange, og det er ret imponerende taget Tysklands historie i betragtning.

På grund af første verdens krig valgte man i 1914 at aflyse festivalen, og det var ikke før 1925, at man officielt afholdt festivalen igen.

Det er dog 2. verdenskrig, der er skyld i langt de fleste aflysninger, og i perioden 1939-1945 blev der ikke afholdt Oktoberfest. Fra 1946-1948 afholdt man i stedet en form for “efterårsfest”, og først herefter begyndte man igen at afholde den traditionsrige Oktoberfest.

10. Party-prinsessen Paris Hilton er ikke velkommen til Oktoberfest

Selvom festivalen bryster sig af at være omfavnende, er det ikke alle, der er lige velkomne, når dørene åbner midt i september. Hvert år deltager mange både lokale og udenlandske kendisser i festivalen, men der er dog én kendis, som er bandlyst fra at deltage i festivalen for evig tid.

Det er (selvfølgelig) party-prinsessen Paris Hilton, der igennem tiden er blevet kendt for sine mere eller mindre uheldige optrædener i festlige sammenhænge - og her er Oktoberfesten ingen undtagelse.
Paris Hilton skulle angiveligt være dukket op for at promovere en drikkevare på dåse uden at have fået tilladelse, og efter flere afteners skandaleopførsel fik hun støvlen.


Du kan være med til Oktoberfest over hele verden
Selvom München er fader til Oktoberfest, afholdes der forskellige former for Oktoberfester over hele verden. Herhjemme er der fester med Oktoberfesttema i langt de fleste storbyer, og det samme gælder for resten af Tyskland, Irland, Sverige og England. Så hvis ikke et overfyldt Bayern lyder som din kop øl, kan du sagtens finde tilsvarende mindre festivaler mange andre steder i verden.

Sådan bliver du klar til at deltage i Oktoberfest:
Skal du holde oktoberfest temafest med oktoberfestkostume, bierfest tøj, oktoberfest pynt og øl i rigelige mængder? Så skal du selvfølgelig have styr på det rette pynt og det rigtige oktoberfest tøj!

Skal du gøre dig klar til at deltage i en af de mange oktoberfester? Så skal der selvfølgelig også være styr på stilen. Der er trods alt kun oktoberfest én gang om året, ikke?
Find det helt rigtige Oktoberfestkostume

Vi allerede været inde på det: Lederhosen til mændene og en dirndl til kvinderne. Begge dele fås i et hav af afskygninger i alle prisklasser, så skal det gå lidt tjept, kan du hurtigt finde et billigt oktoberfestkostume. Vil du gøre mere ud af det, kan du også finde de mere gennemførte varianter, hvor du skal smide lidt flere knaster.

Hold festen med stil
Skal du holde temafest derhjemme, kan du selvfølgelig gøre lidt ekstra for at understrege temaet - og det gør du selvfølgelig ved hjælp af det helt rette pynt! Her snakker vi pretzels, ølskilte, oktoberfest servietter, guirlander og alt det, der skal til for at sætte rammerne om den perfekte oktoberfest.

Du finder altid et stort og bredt udvalg af tilbehør og pynt til oktoberfest hos os.

Del eller gem på:

Vil du have mere inspiration?

 

Følg os på de sociale medier:

Tilmeld vores nyhedsbrev og få inspiration til dine fremtidige fester

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter