Vores fysiske butik er lukket den17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Den anden fest der holdes er ofte for familien og vennerne hjemme i lidt mere rolige omgivelser. Det er ofte en fest, som forældrene holder for at fejre, at uddannelsen endelig er færdiggjort og bestået. Det plejer at være en stille og rolig hyggelig fejring med god mad, gode venner, den nærmeste familie og en god stemning. Fordi de fleste bliver studenter om sommeren, er der rigtig mange af disse studenterfester, der bliver holdt udendørs med enten telt eller bare med masser af fint dækkede borde udenfor i solen.

5 gode råd til studenterfesten

  • HOLD FESTEN AFSLAPPET - Hold festen afslappet, hyggelig og med de nærmeste venner og familie. Studenterfester er oplagte at holde i haven med pølser og bøffer på grillen, kartoffelsalat, store mængder flutes og pastasalat. Der behøves inden 3 retters menuer til studenterfesten, men til gengæld er hygge, afslappethed og masser af sjov essentielt.
  • GIV DEN GAS MED AT PYNTE OP - Det er super let at pynte op til studenterfesten, og når du skal holde studentergilde, behøver du slet ikke at tænke over, om det er klassisk smukt eller elegant. Festen skal være fuld af liv, glæde og fejring. Det betyder masser af flag, skønne farver og en let opdækning.
  • DÆK OP MED MATCHENDE FARVESKEMA - Det er en god idé at dække op til fest i mørkerøde farver til studenterfesten, blå farver til HHX, HTX og HF festen og lilla farver til HG festen. Giv den hele armen med masser af fine detaljer på bordene. Sæt studenterhuer i blomsterne, pynt op med farvede balloner og dekorer med studenter servietter og studenter lysestager for en skøn festlig stemning.
  • HUSK DRIKKEVARER – Det er altid vigtigt at have lækker god mad til festen, så gæsterne ikke går sultne derfra, men det er lige så vigtigt at have rigeligt med drikkevarer. Sørg for at drikkevarerne er placeret let på et stort tag-selv-bord eller en tønde med vand og is, så folk selv kan hente og sørge for drikkevarer. Lav et par kander kaffe og et mindre kar med sodavand til alle unge og folk, der måtte have lyst til det.
  • NYD DAGEN – en af de vigtigste ting på denne dag er at nyde dagen. Sørg for at gøre selve festen så let som overhovedet mulig for jer selv, så I kan nyde dagen uden at skulle spekulere på for meget. Dæk eventuelt op med paptallerkener og fede papkrus og stil en stor skraldesæk i hjørnet, så I kan fokusere på at nyde dagen og ikke skulle vaske op hele tiden.

rød-studenter-borddækning-serviet
Bordpynt til studentergilde

Når det kommer til at holde studenterfester, er det oplagt at sørge for at få pyntet fint op. Studenterfesterne adskiller sig en del fra mange af de andre højtidligheder, der holdes, fordi det er en fest, der oftest er væsentlig mere afslappet sammenlignet med konfirmationer, barnedåb eller bryllupper.

Men bare fordi festen trods alt er lidt mere afslappet end de andre, betyder det på ingen måde, at man skal droppe at pynte op. En studenterfest er en fejring af en lang og ofte sej kamp om at fuldføre en uddannelse og på mange måder en milepæl fra ungdom til voksenlivet. Og det skal selvfølgelig fejres med manér.

Bordløber til studenterfesten

Når der skal pyntes op til studenterfesten, er det altid en god ide at starte med at beslutte, om man ønsker en bordløber på bordet. De fleste vælger at have hvid dug som base for festen. Vælger man en hvid dug, er det super flot at vælge en rød eller blå sizoweb bordløber, der giver et rigtig flot studenter tema udtryk på bordet. En bordløber er den ideelle måde at binde borddækningen sammen på, så det ikke bare er farvede servietter på hvide tallerkener og hvide duge, men at der også kommer noget farve på selve bordet, så det er pænt og nydeligt til man skal servere maden. Du kan selvfølgelig også vælge en mørkerød eller mørkeblå tekstildug nederst og give hele bordet farve. Hvis du vælger den helfarvede løsning, kan det være rigtig flot med en hvid bordløber, der skaber et afbræk på bordet.

studenter-bordpynt-blå-studenter

Servietter til studenterfesten

Når dug og bordløber er besluttet, kommer det næste store valg, der skal vælges nemlig servietterne. Der findes et hav af forskellige studenter servietter med striber, huer og diverse forskellige farver, hvorfra du kan hente inspiration. Du kan sagtens vælge bare at have din valgte studenterhue liggende fladt på tallerkenen, men det giver altså bare den ekstra effekt, når servietten foldes og stilles på tallerkenen. Det er en virkelig let måde at skabe et flot udtryk på bordet, og det gør en kæmpe forskel, at der kommer noget højde på bordpynten. De fleste studenter servietter, der findes på markedet, er frokost papirservietter, og det betyder desværre, at de ikke har så let ved at kunne blive foldet og stå op.

Vil du gerne have en flot studenter serviet til at stå smukt foldet som et dobbelt storsejl eller bare et almindeligt enkelt storsejl, er du derfor nødt til at købe en tekstilserviet til at kunne folde under den flotte studenterserviet. Du kan enten vælge en helt enkelt hvid base som serviet, eller du kan vælge at bruge en marineblå under servietten med huen med det blå bånd eller en rød til servietten med huen med rødt bånd. Det giver en rigtig flot effekt med en lidt mere kraftig grundfarve end den hvide på borddækningen til studenterfesten.

studenter-hue-pynt-rød-bordpynt
Bordpynt til studenterfest

Der findes i dag virkelig mange skønne ting til studenterfesten, som kan gøre festen helt speciel, uden at det behøver koste en bondegård. Du kan blandt andet købe små studenterhuer i resin til at pynte ud over bordet og fine studenterhuer som lysestager til fyrfadslys. Det giver en rigtig flot effekt, når man vælger at komme farvede fyrfadslys i lysestagerne, der matcher resten af farverne til studentergildet. Du kan også købe en større studenterhue, som kan bruges til at servere små snacks i. Så bliver det da ikke meget mere festligt.

Det kan også være en rigtig fin idé at finde bloklys i matchende farver til at stå på bordene. Stil eventuelt bloklysene på store spejle og pynt med farvet dekorationsgrus rundt om for at give ekstra farve og liv til bordet. Man kan også med fordel drysse med rosenblade eller diamanter i samme farve udover bordløberen for et dejligt farverigt og frisk udtryk i borddækningen.

Festartikler til studenterfesten
Når det kommer til pynt til festen, tænker mange kun på at pynte selve bordet og glemmer ofte resten af lokalet eller teltet. Men vil man skabe den helt rigtige stemning til festen og give et fuldendt look, så er det essentielt også at have pynt i loftet. Loftspynt kan være balloner i matchende farver, der hænges op i bånd i loftet eller pustes op med helium. Studenter balloner giver altid et festlig udtryk og kan føre til masser af leg for de mindste til festen.

Der findes også pom pom’er, som er rigtig fine at pynte op med i lokalet. Du kan for eksempel pynte med røde pom pom’er til studenterfesten eller med blå pom pom’er, hvis det er de farver, I bruger. Den næste ting, der pynter i lokalet, er honeycombs, som er super lette at folde ud, sætte sammen og hænge direkte op. De er rigtig lette at gå til og fås også i rigtig mange forskellige farver.

Sidst, men absolut ikke mindst, er flagbannerne. Flagbannere findes både som store og små i røde, blå, lilla eller grønne farver. De er super flotte til enhver studenterfest og gør lokalet endnu mere hyggeligt og fint. Generelt er det rigtig vigtigt at huske helheden i lokalet, når man skal holde en fint pyntet fest. Man kan også pynte flot op med at hænge både balloner, pom pom'er og honeycombs op, hvis man skal holde fest i haven. Sørg for at hænge balloner i træerne eller honeycombs på terrassen sammen med fakler, stearinlys og lyskæder. Hvis I har købt eller lejet et fest telt til studenterfesten, er det også oplagt at hænge honeycombs eller loftbannerer i flotte farver op i loftet for at bryde den hvide og sterile farve på teltet. 

studenter-borddækning-blå-serviet

Hvornår skal festen holdes
Det er meget forskelligt, hvornår folk vælger at holde studentergilde/studenterfest. De fleste vælger at gøre det for eksempel weekenden efter, de er blevet student for eksempel eller måske endda 14 dage efter, hvis det er der, det passer bedst i forhold til familie og venner. Der er også en del, der vælger at holde det på selve dagen, hvor man får huen på. Det kan være en rigtig hyggelig dag. Ofte er ens nærmeste familie på måske en 2-5 personer med til den sidste eksamen eller venter ude foran, så man kan skåle og fejre med et glas champagne eller mousserende vin, når eksamenen er overstået.

Det kan være hyggeligt at tage en række studenter pynte ting med hen på skolen. Man kan for eksempel bage små muffins med studenterhue flag i eller servietter med røde og blå studenterhuer på. Derefter kan man så følges hjem og stille og roligt pynte op og gøre resten af maden klar til, at resten af ens familie og venner kommer om aftenen til lidt lækkert mad. Er det godt vejr, kan man med fordel invitere folk til lidt tidligere på dagen og servere lidt snacks og lave det lidt mere uforpligtende. Det vil sige, at folk måske kan dukke op løbende, som de får fri fra arbejde og så blive så længe, de har lyst. Med gang i grillen og lidt hygge med stearinlys og fakler i haven er der lagt op til en super hyggelig studenterfest, men en afslappet en af slagsen.

Kørsel til studenterfesten
Husk altid at booke jeres studenterkørsel i god tid. Jo tættere på selve dagen I 
kommer, jo sværere kan det være at finde en ledig vogn til at køre studenterkørslen. De fleste, der kører studenterkørsel i dag, kører i en lastbil af en art med en stor anhænger bagpå. En del af dem er overdækkede, men der findes også nogle uden tag på, hvis vejret egner sig til det. Husk altid at det kan være svært at forudsige, hvordan vejret bliver lige netop de timer, I skal ud at køre, så det er altid godt at have lidt ekstra tøj med.

Når man skal ud at køre studenterkørsel, er der tradition for, at man maler store bannere, der skal hænge på siden af vognen med tekst og billeder på. Mange køber hvide lagner og bruger så de sidste dage inden kørslen på at skrive og tegne sjove ting på lagenet, der skal hænges op. Mange skriver noget, der kræver, at folk dytter af en. Det kan eksempelvis være, at folk skal dytte, og så drikker man, eller hvad man måtte have lyst til at skrive. Det er oftest sjove eller ironiske ting, der skrives på siden af vognen sammen med eventuelt den årgang, man er fra skolen.

studenter-fest-bordpynt-inspiration

Hvad skal du servere af mad til studenterkørsel
Når der skal køres studentervogn, er traditionen, at man besøger forældrene eller familien til alle dem, der går i klassen. Det vil sige, at det altså ret ofte godt kan være en rigtig lang dag med længere køreture og små korte besøg. Der er ikke rigtig den store tid til at sidde og spise større ting hos forældrene, da man ofte kun er der i maksimalt 20 minutter, inden man bliver kørt videre. Det kan derfor være en rigtig god idé at servere små snacks og masser af drikkevarer, som er lette at tage med sig.

Det er en god ide at se på, hvilken tid på dagen vognen cirka kommer til en, da man måske nogenlunde kan planlægge, om de skal have noget brunch, bare en snack eller om de kære studenter måske mere end andet trænger til noget forfriskende og let sidst på dagen. I kan også som forældre eventuelt prøve at snakke sammen med klassens forældre om, hvad de planlægger at servere, så der kommer noget variation i maden på turen.

Det kan også være en ide at lave små goodiebags, de studerende kan tage med sig på turen. Husk altid at have en ordentlig omgang studenter servietter, som let kan tages med sig til turen, når maden skal nydes. Ofte er det jo som sagt ret kort, de når at være hos selve forældrene, men har så nogle længere køreture mellem besøgene, hvor de måske har lidt tid til at spise en snack. Server eventuelt øl på flasker med en lille goodiebag båndet fast om flaskens hals, så de let kan tage dem med sig og spise snacken på vognen. Husk altid at have godt med drikkevarer, hvis det er en varm dag, og solen bager hele dagen. Køb måske et par flasker solcreme og stil frem til de unge mennesker. Det er jo ikke altid, de har husket at være forberedt inden turen.

Huernes historie

Huerne startede i sin tid tilbage omkring 1850’erne med at være sorte. De begyndte faktisk i mange andre lande omkring os at bruge huer for de dimitterede, men i midten af 1800-tallet kom vi også med på bølgen med de fine sorte huer, når man færdiggjorde sin gymnasielle uddannelse. Det tog dog en del år, før den hue vi kender i dag, nemlig den hvide hue med farvet bånd, begyndte at blive brugt, men siden da har vi i mange år brugt den velkendte hvide hue med de bordeauxfarvede bånd.

Regler og traditioner omkring huen

Der findes et hav af forskellige traditioner og overtroiske teorier omkring huerne. Det er absolut ikke alle, der følger disse traditioner, men det er altid meget sjovt at læse dem igennem, og nogle gange kunne håndhæve dem til studenterfesterne rundt omkring. Om ikke andet så skal det da nok ende med at blive til en del kasser øl til festen, hvis man overholder alle disse sjove, men skøre traditioner.
- Dine klassekammerater skal skrive en hilsen og deres navn på indersiden af din hue.
- Den sidste eksamenskarakter, du får, skal skrives i midten af huen indvendig.
- Det betyder uheld at gå rundt på huen på, inden man har bestået eksamen.
- Der skal gives en kasse øl for hver topkarakter, man får.
- Personerne med det mindste og det største huemål skal give en kasse øl til resten af studenterne.
- Bliver det set, at du kaster op, skal du have et hak i skyggen af huen.
- Den person med det højeste og det laveste gennemsnit i huen skal give en kasse øl.
- Svedbåndet skal have et hak, hvis du er vågen, til solen står op.
- Der skal laves eller tegnes en firkant i svedbåndet for hver person, du har kysset med.

lysestage-studenter-blå-bordpynt

Hvad betyder farverne på huerne

Før i tiden var det kun de gymnasielle uddannelser, der havde studenterhuer, men i dag er flere og flere uddannelser kommet med på bølgen. Huer er kommet på mode, og i dag får man både studenterhue når man bliver frisør, SOSU assistent og endda slagter.
Bordeaux bånd – STX (studenter eksamen)
Blåt bånd – HHX (Højere handelseksamen)
Lyseblåt bånd – HF (Højere forberedelseseksamen)
Mørkeblåt bånd – HTX (Højere teknisk eksamen)
Lilla bånd – HG (Handelsskolernes grunduddannelse)
Grønt bånd – 10. klasses eksamen

Der findes i dag også en række erhvervsuddannelser, der har valgt at tage huen til sig og benytte den til at markere en afslutning på fuldført uddannelse. En række af disse uddannelser er blandt andet:

Gult bånd – Ernæringsassistent uddannelse
Lyse lilla bånd – SOSU-hjælper uddannelse
Lyserødt bånd – Frisør uddannelse
Sort bånd – HG med speciale uddannelse
Orange bånd – PAU uddannelse
Hel lilla hue – Pædagog uddanelse

Kommentarer   

+4 #2 Hanne Hoff 10-05-2017 11:44
Jeg mangler pynt til en EUX student, bla ugler med huen på og servietter.
Huens farve er: grå og bordeaux bånd.
Citater
+5 #1 Christina Borroe 07-02-2017 13:03
Der er også kommet en ny hue - EUX business - den er hvid med grå og bordeauxbånd :)
Citater

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter