Udskriv

December måned er altid lig med jul og masser af julehygge. December byder dog også på nytår og en fejring af det år, der er gået samtidig med, vi alle byder velkommen til et nyt år. Nytårsaften er en festlig aften fuld af traditioner. Den første dag på det nye år, nemlig 1. januar, er en national helligdag, hvilket giver os alle mulighed for at fejre nytåret fuldt ud og slappe af dagen efter med samvittigheden i orden, fordi vi ikke skal på arbejde. 


dansk nytårsaften nytår nytårspynt traditioner


Jeg har i dette indlæg samlet et par gode fif, informationer og råd til, hvordan du kan 
holde en god og festlig nytårsaften. Husk I altid kan klikke på menuen herunder og komme direkte til det punkt, I gerne vil vide mere om. Artiklen her indeholder:

 

 


hviorfor holder vi nytår

Hos mange befolkninger er overgange ofte noget, der skaber festligheder eller højtider. Det kan være overgangen fra barn til voksen, overgangen fra ugift til gift eller i dette tilfælde overgangen til et nyt kalenderår. Det er derfor ikke nogen stor overraskelse, at nytåret bliver fejret i stor stil.

Kong Christian d 10. var den første Monark i Danmark til at holde en nytårstale. Denne tale foregik i radioen d. 1. januar 1941. Den første regent der holdt nytårstale i fjernsynet, som vi kender nytårstalen i dag, var Kong Frederik d 9. i 1958. Det var også dette år, at talen blev rykket fra at have været holdt d. 1. januar i det nye år til nu at finde sted nytårsaften d. 31. december. 


de danske nytårstraditioner

I Danmark er der utrolig mange nytårstraditioner. Jeg vil forsøge at komme ind på de største danske nytårstraditioner her i indlægget. Ofte er det ikke noget, vi tænker særlig meget over, men vi kan nogle gange tage det for givet at fejre det nye års begyndelse. Det er traditioner, vi er vokset op med fra vores forældre, og som er en indgroet del af vores baggrund, opvækst og vores person.



nytårspynt
Nytårspynt til nytårsbordet. Vi elsker at holde store og små nytårsfester. Rigtig mange danskere vælger at betale sig fra madlavningen og bestille mad udefra til nytår. Der også er mange, der vælger at fejre det med en stor fest på en restaurant, mens andre selv laver maden til deres gæster derhjemme. Lige meget hvordan man vælger at holde nytår, finder du altid nytårspynt til festen i større eller mindre omfang.

De fleste, der er opvokset i Danmark, har med garanti som barn elsket at puste de fantastiske serpentiner ud over lamper, planter og nytårsbordet. Serpentiner er noget af det mest velkendte nytårspynt. De fås i et utal af forskellige farver, designs og udtryk. Nogle med glimmer og andre i blandede farver. De flotte serpentiner skilles let fra hinanden og holdes med pege- og tommelfinger og pustes så ind igennem cirklen, så den flotte serpentiner folder sig ud som en smuk spiral af farvet bånd.

Derudover finder du ofte bordbomber blandt nytårspynten. Den fine bombe kan have nøgne damer eller flot nytårsdekoration på sig. Husk altid at placere bordbomben på en tallerken, så den ikke ødelægger bord eller dug. Der tændes i den lille lunte, og derefter kommer der et brag, hvor låget på bomben springer af og der bliver skudt konfetti ud i hele lokalet.

Det gælder om at dække et flot bord med en fin dug, lækre servietter til anledningen samt masser af glimmerpynt, serpentiner, bordbomber og rysler til at larme med, når nytåret nærmer sig. Dette er med til at gøre nytåret ekstra festligt og et, du sent vil glemme.


nytårs borddækning bordpynt nytårspynt



dronningens nytårstale                                   
Siden 1972, dH.M. Dronning Margrethe 2. blev regent i Danmark, har H.M. Dronning Margrethe holdt nytårstale d. 31. december kl 18.00. Talen sendes altid direkte, men er nedskrevet og undertekstet til dem, der har dårlig eller ingen hørelse. Med enkelte undtagelser (1979, 1980, 2014, 2015) grundet renovering har nytårstalen altid foregået i Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

Dronningens nytårstale varer omkring 10-15 minutter, og foregår ved, at dronning Margrethe læser sin tale op fra de nedskrevne hjælpesedler. I sin nytårstale sørger H.M. dronningen sørger altid for at sende en ekstra hilsen ud til vores udstationerede soldater, vores danske folk til søs, alle danskere rundt omkring i verden samt til Færøerne og Grønland. Derudover omhandler talen altid, hvad der er sket i årets løb, hvor dronningen også giver sit besyv med. 

Dronningens nytårstale afsluttes altid med ordene ”Gud bevare Danmark”. Dette er et eksempel på Dronningens nytårstale, der kan give dig en bedre forståelse for hvordan disse normalt foregår.


 

 

 

statsministerens nytårstale
Traditionen omkring statsministerens nytårstale stammer tilbage fra 1940, hvor den daværende statsminister Thorvald Stauning startede traditionen med at radiotransmittere sin nytårstale ud til den danske befolkning.

I den årlige nytårstale fra statsministeren, ser den dansk statsminister tilbage på årets større begivenheder, den aktuelle politiske situation og engang imellem bliver der lanceret større politiske planer for det nye år. Statsministerens nytårstale foregår i dag på Marienborg, og er i modsætning til H.M. Dronningens nytårstale, har nytårstalen fra vores statsminister i de sidste 20 år været optaget og sendt i fjernsynet på årets første dag.


Se eksempel på statsministerens nytårstale her:





 

 

90 års fødselsdag nytårsaften

I mange danske hjem er kortfilmen "90-års fødselsdag" en stor del af vores traditioner nytårsaften. Der findes ikke mange danskere, der ikke kender til den meget populære serie i sort/hvid, der hvert år genudsendes på nytårsaften. Kortfilmen bærer originaltitlen ”Dinner for One”, og er en komisk sketch skrevet af den britiske forfatter Lauri Wylie tilbage i 1920. Sketchen er opført på teater og optaget af den tyske tv-kanal NDR tilbage i 1963. Denne sketch blev vist for første gang på dansk TV i 1973, og har med en enkelt undtagelse været vist nytårsaften på DR siden 1980.

 

 

 

Den skønne komiske sketch handler om den kære, engelske overklassefrue Miss Sophie, der fejrer sin 90-års fødselsdag ved et langt og smukt opdækket bord. Som de mange foregående år har Miss Sophie inviteret sine 4 nærmeste venner til sin fødselsdag. De fire herrer er dog dette år alle døde, og kan derfor naturligvis ikke deltage i festen.

Derfor er hendes butler James nødt til at overtage rollerne fra de fire nære venner, og skal derfor både servere maden og drikkevarer til den kære Miss Sophie. Samtidig skal han skiftevis spille rollen som en af de fire herrer, hvor han skal skåle med Miss Sophie og tømme hvert bæger, der er skænket. Da han gør dette, bliver han mere og mere beruset, og finder på mere tossede ting henover sketchen.

Før hver tur rundt om bordet spørger den mere og mere lallende butler: "The same procedure as last year, Miss Sophie?" Og hun svarer selvfølgeligt: "The same procedure as every year". 

Miss Sophie afslutter aftenen med et indbydende "I think I'll retire", hvortil James efter det obligatoriske "The same procedure as last year? – The same procedure as every year" svarer, og blinker uartigt til publikum. James siger så nonchalant "Well, I'll do my very best", hvorefter de trækker sig tilbage til overetagen.

I Danmark er "90-års fødselsdag" blevet så stor en del af vores nytårstraditioner, at der er produceret hele nytårstemaer med "90-års fødselsdag", så man kan dække op til et super flot nytårsbord med dette tema, der både indeholder bordløber og servietter med "90-års fødselsdag".



champagne og kransekage

Vi skåler i champagne og kransekage. Det er en stor tradition med kransekage til nytår, der hører sig til, når klokken ringer midnat. Mange vælger at købe kransekage udefra, mens andre vælger selv at bage kransekagen fra bunden af. Kransekage er lavet af ren marcipan, flormelis og æggehvider, der blandes sammen og pyntes med glasur.


Opskrift på kransekage

Dej:

1000 g ren rå marcipan
400 g flormelis
1,5 pasteuriseret æggehvide

Glasur:

1 pasteuriseret æggehvide
1/2 spsk. eddike
150 g flormelis

Fremgangsmåde

Marcipan, flormelis og æggehvide æltes godt sammen.

Dejen skal være fast og ensartet.

Rul dejen til stænger ca. 2 cm tykke, som skæres i stykker på 8 cm, 12 cm. 16 cm osv. 
Form stængerne til kranse og bag dem i ovnen i omkring 8-10 minutter ved 225 grader.

Lad ringene blive helt kolde, før de sprøjtes med glasur og sættes sammen til kransekagen.

Tips:

Kom evt. lidt smeltet chokolade mellem ringene til at holde kransekagerne sammen.

Denne portion er beregnet til 16 personer, og giver 9 ringe. Der kan være lidt overskydende masse, som kan blandes op med lidt ekstra æggehvide, og sprøjtes ud til kransekagekonfekt - enten direkte på plade eller i konfektforme.





københavns rådhus klokkerne

Klokkerne på Københavns Rådhus ringer det nye år ind. Det nye år starter ved det første slag, som rådhusklokkerne slår klokken 24, natten mellem d. 31. december og d. 1. januar. Københavns Rådhus begyndte for første gang at ringe med klokkerne natten til d. 1. januar år 1900. Det er en stor del af de fleste danske hjem at tænde for fjernsynet, når klokken nærmer sig midnat, mens de står sammen med de mennesker, de holder af og tæller ned, indtil rådhusklokkerne ringer. Man sørger altid for at have kransekage stillet frem, og at glassene er fyldte med champagne, inden klokkerne ringer, så man er klar til at skåle.

Når klokkerne begynder at ringe, bliver der råbt "godt nytår!", der bliver givet nytårskys til ens partner og skålet i champagne med vennerne. Derefter begynder de fleste stille og roligt at iføre sig jakker for at gå ud og se på det flotte nytårsfyrværkeri sammen.





fyrværkeri til nytår

Der er altid fyrværkeri ved midnat, når klokken slår 24 på nytårsaften. Det er en over 300 år gammel tradition at skyde nytåret ind. Man ved, at der blev skudt nytår ind fra Københavns volde i 1659. Da belejrede svenskerne byen, og nytårsdag affyrede man alle voldens kanoner tre gange. Imellem de tre affyringer skød borgere og soldater op i luften med deres geværer. Dette nytårsskyderi ligner næsten en militær salut, men kun 10 år efter ved vi med sikkerhed, at private også skød nytåret ind.

Det var dog først tilbage i slutningen af 1800-tallet, at det fyrværkeri, vi kender til i dag, begyndte at blive måden, vi skyder nytåret ind på, og hvor det blev noget, der var tilgængeligt for den almindelige borger, og var til at betale. Inden da havde fyrværkeri kun været noget, der blev brugt til store og dyre fester som eksempelvis kongelige eller fyrstelige bryllupper.

Inden den daglige dansker havde råd til og mulighed for at købe fyrværkeri i form af raketter og lignende, startede det med, at de små købmandsbutikker begyndte at tage forskellige former for knaldfyrværkeri hjem og sælge op til nytår. Det var dog på dette tidspunkt stadig ulovligt at sælge fyrværkeri, også selvom det bare var mindre knaldfyrværkeri som kinesiske pistoler, der kunne sige bang. Man fortsatte dog stadig, som man havde gjort mange år tidligere med at skyde nytåret ind ved at skyde op i luften med sin bøsse og på den måde lave et brag.

I dagens Danmark har vi oprettet nye traditioner for fyrværkeri, og der er lavet en masse nye love, der er til for at beskytte os imod ulykker. Nytårsaften er en af de mest travle dage på året for de danske skadestuer, og en stor del af ulykkerne sker på grund af fyrværker,i og er gerne forårsaget af manglende beskyttelse og/eller omtanke.

nytårspynt nytår fyrværkeri dansk nytårsaften


nytårs tøj

Nytårsaften indebærer for de fleste en ekstra fin påklædning. Skal I ud til et arrangement eller holde nytårsfest ude, hører der sig ofte jakkesæt til mændene og fine kjoler til kvinderne. De fleste mænd ejer en klassisk habitjakke i deres tøjskab, hvorimod mange kvinder leder efter den helt perfekte nytårskjole, de kan iføre sig på den store dag. Man vil gerne markere, at denne dag er en festlighed og ikke en almindelig hverdagsaften. Der må gerne være en ekstra wow-effekt på påklædningen på denne dag.

Når det kommer til kvindens kjole eller påklædning til nytår, er det ikke balkjoler, der er i fokus, men derimod en slags cocktailkjole. Det er en aftenkjole, og den må gerne være en unik udgave af en klassisk sort kjole eller en udgave med ekstra glimmer og glitter, som matcher den festlige nytårsaften.





mad til nytår
Når det kommer til maden på nytårsaften, er det altid en festmiddag. Der er ikke de store traditioner for specifikke retter, der serveres til nytår, men til gengæld er det en fællesnævner, at det skal være lækkert. Det må godt være lidt udover det sædvanlige og lidt ekstraordinært. Der bliver ofte gjort noget ud af både at have forret, hovedret og dessert, så man kan sidde lidt længere og hygge sig med middagen og nyde den dejlige mad.

 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter