Udskriv

Vi har fået en forespørgsel fra en kunde på, hvordan man kan kombinere vores flotte servietter på forskellige måder for at skabe en borddækning, der er smuk og unik. Det drejer som en lilla borddækning, som gerne må have et farvespil i lilla nuancer - både mørke, lyse og hvide kontraster for at give et flot spil i borddækningen.

Når det kommer til at skulle dække et smukt bord til festen, er det altid vigtigt at starte med at skabe en flot base for bordet og bygge selve borddækningen op derefter. Det er derfor vigtigt at vælge en dug, der afspejler den form for fest, du holder. De færreste ville vælge en papirdug til brylluppet med dyre servietter og pynt, så husk derfor at skabe en god grobund for din borddækning, inden du bevæger dig videre. 

Jeg vil her på siden lave en kort forklaring på de forskellige muligheder inden for en smuk lilla borddækning. Som I vil lægge mærke til igennem teksten, angiver jeg vores varenummer på de forskellige produkter i en parentes efter selve produktet, så I let kan gå ind og finde frem til præcis det produkt, I ser på billedet.


lilla borddækning konfirmation

På borddækningen på billederne herunder har vi valgt at dække det smukke bord med en hvid tekstildug (BD-21), som er en rigtig lækker og praktisk engangsdug i kraftig materiale. Dugen føles og ligner en stofdug, men kommer i en smart rulle på 25 meter, så den er lige til at rulle ud over bordet, inden festen skal holdes. Ovenpå dugen har vi valgt at bruge en sizoweb bordløber, som er en rigtig populær og super flot bordløber, der passer til alle slags fester lige fra barnedåb og konfirmation til bryllup og fødselsdag. Den flotte sizoweb bordløber har et gennemsigtigt look, der gør, at den ikke virker så bastant på bordet, og at man kan se den flotte dug nedenunder igennem bordløberen. Den farve bordløber vi har valgt på billedet er vores mørke lilla sizoweb bordløber, som er en rigtig flot base til de lilla og syren nuancer på selve borddækningen. 

På resten af borddækningen, som du måske kan skimte på billedet, har vi brugt et rundt spejl som base for en smuk dekoration på bordet. Spejlet er et flot kraftigt rundt spejl (4470), hvorpå der er placeret bloklys i tre forskellige størrelser i en flot lilla farve (3333, 3332, 4460). Rundt om bloklysene er der brugt dekorationsgrus i en matchende lilla nuance (4475), og der er pyntet med hvide små roser ovenpå gruset (566).

På billedet nedenfor kan du se forskellen på vores to forskellige slags kvalitets servietter. Den midterste du kan se på billedet er vores elegance servietter, som har et utrolig flot mønster struktur på sig. Elegance servietterne er papirservietter, der er af en kraftigere kvalitet end de gængse papirservietter, du kender fra de almene supermarkeder. Elegance servietterne er kraftige nok til at kunne stå af sig selv foldet som et storsejl eller dobbelt storsejl (den foldning du ser på billedet), uden at du behøver bekymre dig over, om servietterne vælter. Det er dog en rigtig god ide at kombinere servietterne med en tekstilserviet i en matchende eller kontrasterende farve for at give opsætningen ekstra fylde og stabilitet, hvis du ønsker at hænge perler, bånd eller bordkort på serviet opsætningen.

Vil du gerne vide mere omkring bordkort eller samle inspiration til de mange forskellige variationer og muligheder, der findes indenfor bordkort til din fest, så kan du læse mere på vores blog ved at klikke på linket, hvor vi har forsøgt at give dig et overblik over mange af vores bordkort samt fordele og ulemper ved de forskellige variationer. På billederne her har jeg brugt vores fine lilla hjerte bordkort (1009), hvor der er skrevet på med sølv glitterlim (1628). Bordkortet sidder fast med en smuk lille sølvklemme (3048). Bordkortet, som kan anes i baggrunden af billedet og er placeret ovenpå vinglasset, er fra vores elegante sommerfugle serie, og er her et bordkort med udstikkende sommerfugl (3164).


Som du måske kan ane på billedet, er den første syrenfarvede serviet yderst til venstre vores syrenfarvede middags tekstilserviet (3560). I midten kan du se vores hvide elegance middagsserviet (1722). Yderst til højre og i midten af selve opsætningen har vi vores lilla middags elegance serviet (3525).


lilla inspiration servietter tekstil

Nu har du fået en kort introduktion til, hvad der er vigtigt, når du skal dække et smukt festbord til den store dag. Jeg vil nu vise dig mulighederne for, hvordan man kan vælge at kombinere farverne og servietterne på kryds og tværs af hinanden. Det er jo heldigvis altid en smagssag, hvilken stil og udtryk du foretrækker, og kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan kombinere dem.

lilla konfirmation borddækning

Mulighed 1: 

På den første mulighed for kombination af servietterne har vi den fine syren serviet yderst, der bliver brudt af en hvid elegance serviet og en lilla elegance serviet i midten. Vi har
 placeret vores perler og hvidt bånd ovenpå servietten for en ekstra flot effekt.

Syren tekstil middagsserviet (3560) - Hvid elegance middagsserviet (1722) - Lilla elegance middagsserviet (3525) - Sølv perlebånd (746) - Hvid satinsnor (2192)

inspiration til lilla borddækning fest

Mulighed 2:

På mulighed nummer to har jeg valgt ikke at bruge den hvide, men at holde mig udelukkende til de lilla nuancer for at vise, hvilken forskel det gør at have den hvide til at bryde farverne i midten. Det kan være rigtig fint at bruge denne mulighed, hvis man eksempelvis ikke har en bordløber på bordet eller gerne vil have, at selve borddækningen har ekstra meget farve og pang, når man træder ind i lokalet.

Syren tekstil middagsserviet (3560) - Lilla elegance middagsserviet (3525) - Syren tekstil middagsserviet (3560) - Sølv perlebånd (746) - Hvid satinsnor (2192)

lilla hvid serviet borddækning


Mulighed 3:

Den tredje mulighed for farvesammensætning er lidt en kontrast til den tidligere model, hvor jeg kun brugte de lilla nuancer. På denne model har jeg valgt at sammensætte de hvide servietter som base for opsætningen og bruge den lilla serviet til at bryde mellem de hvide. Denne opsætning kan være rigtig fin, hvis man ønsker en lidt mere nedtonet opdækning, og giver en flot kontrast til en lilla bordløber. Servietter er valgt, så der er en tekstilserviet yderst, en farvet elegance serviet i midten og en hvid elegance serviet inderst. At de to hvide servietter har forskellige look og udtryk, giver en rigtig fin kontrast i stedet for bare to almindelige tekstilservietter. Det kan med denne opsætning også være en rigtig fin ide at vælge et lilla perlebånd (3456) eller en lilla satinsnor (2204) til at kombinere med og skabe en anelse mere kontrast.

Hvid tekstil middagsserviet (2373) - Lilla elegance middagsserviet (3525) - Hvid elegance middagsserviet (1722) - Sølv perlebånd (746) - Hvid satinsnor (2192)

lilla borddækning inspiration pynt

Mulighed 4:

På den sidste mulighed har jeg valgt at bruge vores elegance servietter yderst i stedet for en tekstilseviet for at vise, at dette også sagtens kan lade sig gøre. Hvis man gerne vil have, at det flotte mønster i servietterne kommer mere til syne, kan man sagtens vælge at placere elegance servietten yderst. Her kan man selvfølgelig både vælge at bruge den hvide eller den lilla elegance serviet yderst, som man nu har lyst til. Jeg har placeret en hvid elegance serviet i midten for at give en kontrast og derefter en mat syrenfarvet tekstilserviet i midten.

Lilla elegance middagsserviet (3525) - Hvid elegance middagsserviet (1722) - Syren tekstil middagsserviet (3560) - Sølv perlebånd (746) - Hvid satinsnor (2192)

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter