Udskriv

Her finder du svaret på hvad Halloween er, dets oprindelse og historie samt traditioner, og hvorfor man holder Halloween. Vi har opdelt denne guide i flere sektioner, så den er så nem og overskuelig at gå til.

Som med mange andre specielle begivenheder er Halloween, ligesom Thanksgiving, Valentinsdag og Black Friday, en amerikansk tradition, som vi danskere har valgt at tage til os - og med god grund! For hvem kan ikke lide højtider, hvor man kan få lov at feste, pynte og klæde sig ud? Når man ikke selv har så mange kulturelle traditioner, må man jo finde inspirationen andetsteds, og det er ingen hemmelighed, at vi her hos Dreamshop2u er stor fan af alle begivenheder, hvor man kan få lov til at fyre op for fest og pynt. 

Traditionel udsmykning til fejring af halloween

Mange af os har efterhånden stiftet bekendtskab med Halloween, og lige så mange af os har sikkert været til en Halloween temafest - men hvad er Halloween egentlig for en størrelse? Læs med her og få svar på alt det, du ikke vidste om Halloween - alt både fra sjove fakta om Halloween, hvorfor man fejrer Halloween til, hvad ordet Halloween betyder. 

Vi vil i indlægget komme ind på blandt andet disse områder:



Halloweens historiske oprindelse
I dag fejrer vi Halloween med slik formet som vampyrer, hugtænder og andre uhyrligheder, og vi skærer græskar og klæder os ud som hekse og troldmænd - men hvor stammer alle disse traditioner fra? Selvom den mest kendte betegnelse for denne sidste dag i oktober er ‘Halloween’, så fejres Halloween i forbindelse med den kristne højtid Allehelgen, hvorfor dagen også kendes som Allehelgens aften. Selvom det i dag virker mest som fest og ballade, så kan Halloweens oprindelse faktisk spores helt tilbage til urgamle keltiske døderitualer og fejringer af frugtbarhed. 

Halloweenskikkene går helt tilbage til det gamle europæiske folkefærd kelterne, som afsluttede året på netop denne dag. Kelterne kaldte dagen for Samhain, og traditionerne knyttet dertil involverede en stor fest, hvor man ærede de døde og samtidig fejrede årets høst. I den anledning blev der brændt bål, som havde til formål at udrense alt det gamle, for på den måde at give plads til genfødsel og frugtbarhed. I anledning af fejringen klædte kelterne sig også ud. Det gjorde de, idet udklædningen skulle være et symbol for, at den almindelige verdensorden var “sat ud af spil”. På denne dag mente man, at der var særlig kort afstand mellem de døde og de levendes verden, og de tændte derfor lys for at holde genfærdene væk. 

Andre mener, at kelterne klædte sig ud, fordi at de døde så ville tro, at det var en af deres egne og derfor ville lade dem være. 


Traditionen begynder at tage form
Men hvordan er Halloween kommet til at se ud, som den gør i dag? Hvor vi pynter op med græskar, og klæder os uhyggeligt ud? Traditioner ændrer og udvikler sig, og der er da også sket en del med Halloween, siden kelterne fejrede dagen på deres måde. Blandt andet traditionen med de udhulede græskar kom først til noget senere. Det var immigranter fra Irland og Skotland, som bragte traditionen med sig til Amerika i det 19. Århundrede. Kelterne brugte roer som fakler, og eftersom der ikke var roer i samme forstand i Amerika, valgte man i stedet at bruge et græskar. Og det er altså herfra, at traditionen om de udhulede græskarhoveder stammer. 


En tradition med rødder i både Mexico og den katolske tro
Originalt stammer traditionen om Halloween fra den katolske helgenfejring, hvorfor Halloween også betyder Allehelgen. Til denne helgenfejring mindedes man alle kirkens helgener. Allehelgen har ikke altid ligget på denne dag, men den katolske kirke valgte at flytte dagen til d. 1. november - og det endte derfor med, at den faldt sammen med Samhain. I den ombæring fik Allehelgensaften navnet All Hallows Eve, som altså senere blev til Halloween. At flytte dagen kan for den katolske kirke har været en strategisk mission, på samme måde som man valgte at placere Jesus fødsel på samme tidspunkt som den hedenske solhvervsfest for på den måde at forsøge at inkorporere kristne værdier fremfor at nedlægge dem. 


Find svaret på halloweens historie og oprindelse

De døde som fællesnævnere
Som det går med mange ting over tid, smeltede de to traditioner efterhånden sammen, så selvom selve ordet Halloween stammer fra den katolske tro, så er det altså kelternes traditioner, som vi udfører til Halloween. Selvom de to traditioner ikke lader til at have noget til fælles, så har de alligevel nogle fællesnævnere. Det siges nemlig, at den katolske Allehelgens aften er den dag, hvor de døde frigives af skærsilden i 48 timer, hvor de i stedet vandrer hvileløst rundt på jorden. Så på trods af de to traditioners forskellighed ses en parallel til den hedenske tradition, hvor de døde ånder også siges at vende tilbage til vores verden. 

Som noget helt tredje trækker Halloween også tråde til de mexicanske dødsskikke, fordi også denne tradition endte med at smelte sammen med Halloween. Det skete, da immigranter fra Mexico kom til USA, og de havde De Dødes Dag med som tradition. De Dødes Dag falder nemlig den 2. november, og dagen faldt naturligt sammen med Halloween. På De Dødes Dag fejrer man, at de døde vender tilbage til jorden, hvorfor der pyntes med skeletter og masker


Halloween som vi kender den i dag
I dag er der tradition for, at der deles slik ud ved dørene - en tradition, som i USA kaldes trick og treat. En tilsvarende pendant til dette er måske den danske tradition fastelavn, hvor der er tradition for at rasle, hvor børnene kommer udklædt og vil have “slik eller ballade”. Men hvor stammer så den tradition fra? Faktisk delte man også mad ud under Samhain, fordi man mente, at hvis man gjorde dette, kunne de døde vende tilbage til livet. Denne tradition havde den katolske kirke også et bud på. Her blev man i middelalderens Europa inden for det katolske præsteskab enige om at indføre lokale hedenske skikke, hvorfor de fik deres tilhængere til at gå fra dør til dør iført kostumer for at bede om små gaver. I middelalderens Storbritannien gik fattige tiggere også fra dør til dør og bad om mad, for til gengæld at bede en bøn for de døde. Tiggerne bar lanterner lavet af udhulede roer med et lys, der symboliserede en sjæl fanget i skærsilden. 

I dag deler vi slik, chokolade og vingummi ud - Dengang delte man mad, frugt og nødder ud. 

Den moderne måde at fejre Halloween på er en forholdsvis ny tradition, som er omkring 150 år gammel. Traditionen startede i USA, hvor det stadig er skik at gøre en stor ting ud af dagen med pynt, dekorationer og gennemtænkte kostumer. I Danmark er vi som altid ikke nødvendigvis de første til at overtage nye traditioner, men film som Harry Potter om trolddom og flyvende koste gav os et skub på vejen. Og selvom det først var omkring år 2000, at traditionen for alvor vandt indpas i de nordiske lande, kan du sagtens holde et brag af en Halloweenfest! Lad dig inspirere af de Amerikanske traditioner - du kan finde alt, hvad du skal bruge til din Halloween, lige her


Halloween er blevet en international tradition
Selvom Halloween stadig mestendels fejres i USA og Canada, har traditionen også vundet stort indpas i både Europa og Mexico, og den er godt på vej til at blive adopteret i resten af verden også. Halloween er en elskelig tradition, hvor man kan få lov til at skeje lidt ekstra ud, og måske er det netop derfor, at vi bevæger os mod en globaliseret og multikulturel Halloween. Hvert land har sine traditioner, og derfor ses også mange forskellige bud på, hvordan man holder Halloween verden over. I Irland får børn eksempelvis ikke slik, men derimod frugt - ligesom der var tradition for på den hedenske tradition Samhain. 

USA er Halloweens hjemland, hvor den udover stærke traditioner også er blevet hjulpet godt på vej af kommercielle kræfter, og faktisk er Halloween som højtid kun overgået af jul.

I dag ser Halloween dog noget anderledes ud, end den gjorde førhen. Frugt og nødder er erstattet af slik og ballade - og særligt de sidstnævnte er blevet en større tradition. Mange udnytter aftenens “lovløshed” til at skeje ud og bryde grænser, hvorfor der på samme måde som det danske nytår er tradition for at lave løjer. Selvom der er sket meget med Halloween i løbet af årene, så er forestillingen om kontakten med det hinsides fastholdt, hvor netop de sociale normer er vendt på hovedet. 


happy hvad er halloween pynt bordpynt temafest


Nordiske traditioner og Halloween
Skimter man til vores olierige naboland Norge, kan man måske få endnu mere afklaring på, hvad hekse og trolddom har med Halloween at gøre. Opfattelsen var, at magi og naturkræfter var særligt stærke på denne aften, og at kanaler til de hinsidige var åbne. Derfor var der i Norge også flere “troldmænd”, som blev dømt til døden for at have bedrevet trolddom på netop denne dag. 

I Norge såvel som i Danmark blev hekse og andet troldfolk brændt på bålet for at have drevet uhensigtsmæssig trolddom og farlig magi på Halloween. Blandt andet i Nordnorge ses eksempler på dette, og i 1627 blev en samer fra Alta-området brændt på bålet for at have udført farlig ritualmagi på Halloween. 


Højtider fra hele verden, der minder om Halloween
Halloween er en tradition fra USA, som er blevet adopteret i hele verden, men der findes også mange traditioner som stammer fra andre lande, som i høj grad minder om Halloween og det, som traditionen bygger på. I Nordamerika (måske nærmere bestemt Mexico) findes De Dødes Dag, i Sydamerika Kawsasqanchis, i Europa fejres både De Dødes Dag og forskellige varianter af Halloween, i Afrika afholdes Engungun-maskefestival, mens man i Asien fejrer Bon-fest.


Halloween for både børn og voksne
Det er overraskende noget nyt, at Halloween mestendels er børnenes fest. I 1800-tallet, da immigranter bragte traditionen til USA, var der snarere en tradition for, at det var de voksne, der klædte sig ud og gik fra dør til dør (med forskellige formål som tidligere beskrevet). Dengang var USA nemlig et splittet samfund opdelt i mange forskellige samfundslag, og til Halloween kunne man altså klæde sig ud, så man ikke længere var genkendelig - og på den måde blev disse samfundslag og -klasser ophævet for en aften. Og der var mulighed for at feste og bryde normerne. Det var først i takt med, at samfundene i USA blev mere ligestillede, at der ikke længere var behov for masker til de voksnes udskejelser, og så overtog børnene de voksnes traditioner for at klæde sig ud. 

Selvom Halloween er en skøn højtid og en festlig dag for børn, som kan få lov til at klæde sig ud i sjove, flotte eller uhyggelige kostumer, så kan voksne med barnlige sjæle i den grad også få noget ud af den festlige dag. Og man kan jo altid bruge en undskyldning for at klæde sig ud eller holde en fest - en ting er sikkert, her hos Dreamshop2u elsker vi temafester!


Hold din egen Halloweenfest
Selvom det virker umuligt at konkurrere med amerikanske standarder, kan du sagtens holde en gennemført Halloweenfest. Inviter dine bedste venner til fest, hvor du kan gøre meget for stemningen ved at dække bordet op med Halloween-pynt i de helt rigtige farver såsom orange, sort og grøn og sætte stemningen med en masse pynt, der passer til. I skal selvfølgelig også være passende klædt ud! Det kræver ikke særlig meget, før man har en gennemført udklædning. Lad dig inspirere af kelternes skikke og ifør dig en uhyggelig maske såsom dette fugleskræmsel-inspirerede antræk, eller prøv dig frem med de klassiske og ikoniske kostumer såsom vampyr, zombie eller hekse kostume

Der er ingen grund til at gå ned på udstyr til en Halloweenfest, og hvis du virkelig vil gøre det gennemført, kan du finde mange sjove og anderledes opskrifter på uhyggelig mad og blodige punches på internettet. 

Her kan du blandt andet finde sjove Halloween opskrifter og lege for børn (og barnlige sjæle).

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter