Vores fysiske butik er lukket den 17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47


Når ting skal gå helt perfekt, er reglen, at et eller andet skal gå galt. Og med den massive planlægning, som ligger forud for den største dag i jeres liv, er det nemt at glemme noget. Men bare rolig, vi hjælper jer med at få styr på den store dag.

Vi har her samlet en lang række gode råd til brylluppet, som kan hjælpe jer med at komme helskindet igennem planlægningen. Med klare bryllupsplaner kan I få den allerbedste bryllupsdag.


Start i god tid og få det bedste ud af bryllupsplanlægningen

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at være ude i god tid. Jo kortere tid I har til bryllupsplanlægningen, jo større chance er der for, at I ikke får det, som I gerne vil have.

Hvis I til gengæld er ude i god tid, kan I bruge tid på de hyggelige og sjove ting. I kan eksempelvis tage sammen til bryllupsmesser, hvor I kan få inspiration til alt fra kjoler, pynt og borddækning.

Derudover findes mange forskellige og meget inspirerende bryllupsmagasiner både til bruden og til gommen, der kan give jer gode idéer. Derudover kan I med fordel søge inspiration på medier som Pinterest og Instagram, hvor der findes mange forskellige og unikke idéer, som I kan lade jeres bryllupsfest inspirere af.


Hold styr på det hele med (online) huskelister

Der er så mange ting at holde styr på, og I kan nemt miste overblikket. Derfor kan det være en god idé at holde styr på det hele med to do-lister eller en kalender. På den måde kan I skrive ting ned, når I kommer i tanke om det, og krydse af, så snart I har styr på det. Samtidig holder I styr på datoer og deadlines for på den måde at undgå, at noget går jeres næse forbi. Det kan være en god idé at have en online huskeliste, som I altid kan tilgå og dele med hinanden, men foretrækker I den klassiske papirudgave, er det selvfølgelig også muligt.

I kan nemt lave jeres egen kalender. I kan vælge selv at købe en færdig kalender, men I kan også finde adskillige gratis prints på nettet. På den måde kan I tilpasse jeres kalender og få den lige præcis, som I gerne vil.

En anden rigtig god måde at holde styr på det hele er ved at installere en planlægningsapp på mobilen. På den måde har I den altid ved hånden og kan derfor til hver en tid skrive ned, tjekke af og opdatere. Der findes flere forskellige apps med speciale i planlægning og to do-lister, og hvis I allerede har en favorit, er det oplagt at bruge den. Der findes mange af denne type apps, og ikke alle er værd at benytte.

Vi anbefaler blandt andet appen Any do, som fås til både Android og iPhone. App’en har vundet flere priser, og så er den tilmed gratis at downloade. En anden god planlægningsapp er Todoist, som ligeledes er gratis. Todoist kan tilgås fra en lang række platforme, så I kan holde styr på det hele fra både computer, mobil og tablet. Derudover kan I lave tjeklisten, så I begge kan tilgå den. På den måde er I fælles om bryllupsplanlægningen og om at løfte opgaven sammen.


En overordnet tidsplan

Der er så mange ting at planlægge op til et bryllup, og hvis ikke I har erfaring med det, er der en lang række ting, som ikke naturligt vil falde jer ind. Heldigvis er internettet en guldgrube af gode råd til netop dette, og på Bryllup.dk findes blandt andet en god og grundig huskeliste, som gennemgår præcis hvad og hvornår, I skal tage jer af de forskellige elementer op til brylluppet. I kan se den fulde liste her.

Listen gennemgår, hvilke opgaver der er i forbindelse med planlægning af et bryllup, samtidig med at der opstilles en tidshorisont for, hvornår de skal udføres. Huskelisten indleder med de opgaver, der starter et helt år før brylluppet og strækker sig helt til de opgaver, som skal ordnes på den store dag og efter brylluppet.

Plot de forskellige ting ind i den overordnede tjekliste, og I kan nu bruge krudt på sjovere ting såsom valg af tøj og pynt.


Hvad er vigtigt for jer?

Jo tættere på brylluppet I er, før I starter med bryllupsforberedelserne, jo flere kompromisser vil I skulle indgå. Derfor er det også en rigtig god idé på forhånd at finde ud af, hvad der er vigtigt for jer. Skal bryllupsfesten være et bestemt sted? Skal I vies i en speciel kirke, som betyder noget for jer? Har I særlige ønsker til mad? Hvis I på forhånd er blevet enige, er det meget lettere for jer at få brylluppet præcis, som I vil have det - helt uden ægteskabelige uenigheder.

Hvis en af de vigtigste ting for jer er at modtage så få afbud som overhovedet muligt, er det en god idé at sende “save the date”-kort ud lige så snart, I beslutter jer for en dato. Hos Dreamshop finder I en lang række kort, der både egner sig til “save the date”-kort samt til regulære indbydelser, som angiver ikke blot dato, men også tid og sted.


Pynt: Vælg et tema, som passer til jer

Når al den kedelige planlægning er overstået, er I nu kommet til den sjove del: dekoration og pynt til bryllupsfesten.

Har I nogle ønsker til et specifikt tema? Før I begynder at finde og købe pynt, skal temaet selvfølgelig være på plads. Mange vælger at pynte op efter et specielt farvetema, men hvis I eksempelvis ønsker et rustikt eller romantisk tema, skal I naturligvis gå efter det.


Moderne og rustikt tema

Det rustikke bryllup udføres bedst ved at holde farverne naturlige og i stedet inkorporere smukke og rustikke tekstiler. Vælg eksempelvis en bordløber i hessian, som styles flot sammen med hvide, neutrale blomster. For at det ikke bliver alt for rustikt, kan I eventuelt vælge nogle blondedetaljer i jeres pynt såsom denne blomsterkurv i hessian med smukke, romantiske blondedetaljer.

Se et stort udvalg af pynt og dekorationer, som er perfekt til det rustikke bryllup, lige her. Du finder alt fra gæstebøger til servietter.

rustik borddækning bordpynt bryllup dekoration fest


Skru helt op for romantikken

Ønsker I i stedet at fejre jeres kærlighed i romantiske omgivelser, kan I skrue helt op for romantikken med elegant pynt. For at få et romantisk udtryk, skal der virkelig kæles for detaljen. Skab et yderst romantisk og elegant udtryk med stolesløjfer, som fås i mange forskellige farver. Vælg eventuelt pynt i romantiske farver som rød, lyserød og hvid. En anden måde at opnå det romantiske udtryk er med blomster. Slip for visne, kedelige blomster og gå i stedet efter silkeblomster, som holder sig smukke hele dagen. I kan også sprede rosenblade på bordene - det er både sødt og romantisk.

Se det store udvalg af pynt, som passer til det romantiske bryllup.


Dedikér jer til få farver

Hvis I ikke ønsker noget specifikt tema, er det altid en god idé at vælge pynt efter en speciel farveskala. Her er reglen “less is more”, så sørg for ikke at vælge for mange farver. Vælg omkring en til tre forskellige farver, som I holder jer til i jeres udsmykning. Det kan også give et unikt og smukt udtryk, hvis I blot udvælger én farve med pynt i forskellige nuancer af denne ene farve. Det giver et elegant og strømlinet tone-i-tone-udtryk.


Gør det personligt

Det er jeres bryllup, og det må gerne skinne igennem i forhold til pynt og dekorationer. Vælg de ting, som I godt kan lide, og lad jeres personligheder komme til udtryk - det er trods alt jeres fest.


I tvivl? Vælg pynt efter sæson

Hvis ikke I har nogle specifikke ønsker til tema, er det en god idé at vælge pynt til brylluppet efter årstid og sæson. Hver sæson indbyder nemlig til specifikke temaer og nuancer. Lad jer inspirere af, hvad der foregår uden for, og inddrag dette i jeres udsmykning.


Forårsbryllup og sommerbryllup

Et af de mest populære bryllupstidspunkter er sommer. Der er nogle praktiske aspekter, såsom vejr og temperatur, der er særligt tiltalende ved sommerbryllupper - og så er der en helt særlig stemning om sommeren, som nærmest avler romantik. Hvis I har valgt at holde et sommerbryllup, så hold jer til lyse, klare og sommerlige farver.

Planlægger I et sommerbryllup, holdes muligheden åben for, at festen kan holdes ude. Hvis I har et udendørsområde eller måske endda holder havebryllup, skal I naturligvis ikke gå ned på pynt. Det er vigtigt, at stemningen er 100 % gennemført, så sørg for også at pynte op udenfor.

I kan hænge lyskæder op, som lyser sommernætterne op og skaber en hyggelig atmosfære. Guirlander kan på samme måde som lyskæder sætte den helt rigtige stemning. Hvis der i udendørsområdet er træer, kan I pynte dem med loftbannere for at få en drømmende og romantisk stemning.

bryllup wedding sommer fest pynt bordpynt


Efterårsbryllup og Vinterbryllup

Skal I giftes i en af efterårsmånederne? Så lad jer inspirere af alle de smukke farver, som omgiver naturen på denne tid af året. Tag de orange, gule og brændte nuancer med ind i jeres pynt. Skal I derimod giftes i de kolde vintermåneder, kan I lade jer inspirere af snefnug samt kølige og klare nuancer.

Til et efterårsbryllup er guld, orange, rødlige og brændte farver oplagte. Vælg eksempelvis at centrere jeres borddækning omkring en orange bordløber i organza eller guld satin. Sæt stearinlys på bordene i matchende farver som disse mørkerøde bloklys og orange bloklys. Her kan det også betale sig at være kreativ med bordpynten. Tænk kreativt og sæt prikken over i’et med flotte blade hentet direkte fra naturen - de passer jo alligevel perfekt i farvetemaet.

Til vinterbrylluppet kan I tage udgangspunkt i de smukke, skrøbelig og letforgængelige snefnug. Hold farverne i kølige og klare farver såsom hvid og blå. Sæt prikken over i’et med forskelligt pynt med motiver af snefnug som disse kongeblå glaskort med snefnug, der også findes tilsvarende i hvid. I kan se et stort udvalg af pynt til vinterbrylluppet lige her, hvor I finder alt fra konfetti formet som snefnug til papirsugerør med snefnugmotiver.


Skal du være gæst til et bryllup?

Hvis du er en af de nærmeste til et par, der skal giftes, er det kutyme, at du også tager del i bryllupstraditionerne.

Det er blandt andet gæsternes ansvar at sørge for at bilen, som det gifte par kører afsted i, er korrekt gejlet op. Til det formål skal du bruge en masse pynt, helst lidt for meget faktisk, så der bliver skabt opmærksomhed omkring det nygifte par. Her på siden finder du en lang række pynt og lir til bryllupsbilen, der nok skal gøre køreturen fra festen interessant. Du finder således alt fra sjove nummerplader til sølvdåser, som sættes efter bilen.  

Har du forberedt et sjovt indslag eller en sang til brudeparret? Så skal der sangskjulere til. Du kan lave din egen, men hvem har egentlig tid og tålmodighed til det? Spar dig selv for besværet og køb din sangskjuler online i stedet. De er formentlig flottere, end dem du selv kunne lave, og du kan i stedet bruge tiden på at skrive en rørende eller sjov sang til brudeparret.

Derudover kan du som gæst med fordel medbringe konfettirør, som I kan overdynge det nygifte par med, eller poser til ris, der kan bruges, når gæsterne skal kaste ris efter det nygifte par.

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter