Vores fysiske butik er lukket den 17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Når det kommer til bordpynt til festerne, er servietterne en af de letteste og mest simple steder at starte og et af de steder, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Rigtig mange mennesker er blevet vant til, at servietter bare findes med flotte mønstre og kan ligges flot på tallerkenen, og så er den opgave ligesom overstået. Undersøger du lidt nærmere, hvad der findes af servietter, så åbner der sig en verden af muligheder.

Servietter er en fantastisk smuk måde at dække det flotteste bord på, og det behøver overhovedet ikke være særlig besværligt. Første skridt er at vælge nogle gode kvalitets servietter og beslutte, hvordan man gerne vil have, servietten skal foldes eller ligge. Mulighederne er uendelige indenfor servietfoldning, og man behøver bestemt ikke gå amok med svære foldninger for at opnå et smukt resultat.

I det her indlæg vil vi fokusere på helt enkle opsætninger med foldede servietter, der står op på tallerknen. En foldning hvor alle kan være med, så selvom du ikke er den mest kreative fingerfærdige person, kan du sagtens være med alligevel.


tekstil-servietter-elegance-luksus-borddækning

// På billedet ses en lyserød elegance serviet i midten, med en lyserød Bine printet tekstilserviet udenom. Servietterne har fået et flot bånd med sølvperler på snor rundt om sig og lukket med en fin lille sølv klemme. Bordpynten er dækket med et fint, firkantet spejl med lyserøde diamanter. //


Hvis man skal holde en fest, både større fester og mindre fester, og gerne vil gøre lidt ekstra ud af borddækningen, så er det et kæmpe hit at vælge servietter, der står op på tallerkenen. Det giver nemlig en virkelig flot ekstra effekt til borddækningen, når man kigger ud over bordet og giver gæsterne den helt rigtige wow-effekt, når de ser bordet ved første øjekast. Man kan enten vælge, om man vil holde sig til en enkelt serviet i en helfarve, eller om man vil kombinere to servietter i forskellige farver og skabe noget kontrast.

Farvede luksus tekstilservietter
Når man snakker om servietter, er det næsten uundgåeligt at komme ind på tekstilservietter. Måske har du ikke hørt om tekstilservietter før og sidder og tænker over, hvad det egentlig er for noget. Tekstilservietter er en papirserviet i en meget kraftig kvalitet, der i følelse og udseende minder om en rigtig stof serviet, men som ikke genbruges. Servietten er rigtig lækker i kvaliteten, har en kraftig struktur og er en virkelig god serviet til at stå op på tallerkenen. Tekstilservietterne kan med fordel foldes et par dage inden festen og stilles klar på bordet og falder på ingen måde sammen inden selve festen.

Tekstilservietter fås i rigtig mange forskellige farver, og der kan næsten med garanti findes en farve, der passer til det farvetema, du ønsker til din fest. Man kan også sagtens kombinere tekstilservietter i to forskellige nuancer med hinanden for at skabe en rigtig flot og anderledes effekt. Tekstilservietterne har en let mat overflade i deres udtryk i forhold til elegance servietterne, der har en lidt mere shiny overflade. Det giver en super flot effekt, når man kombinerer de to med hinanden og har de to kontraster mellem den matte og den lidt mere shiny overflade. At kombinere de to får hver serviet til at skille sig ekstra meget ud og giver borddækningen en virkelig smuk gennemgående kvalitets opdækning.

Mønstrede tekstilservietter
Tekstilservietter kan også findes med mønster på i stedet for de almindelige ensfarvede tekstilservietter. Der findes et hav af muligheder for tekstilservietter med alverdens forskellige mønstre på. De kommer i alt fra flotte sommerlige prints til smukke rokoko prints, der er perfekte til bryllupper og konfirmationer. Mange gange findes der også bordløbere i samme prints, der kan give en matchende effekt på bordet, eller man kan vælge at bruge bordløberen på buffet, drinks og gavebordet for at skabe sammenhæng til det smukt opdækkede bord til gæsterne.

Disse servietter er lette at kombinere med for eksempel de ensfarvede elegance servietter for et flot udtryk og for at give en god base, der lader det flotte print på tekstilservietten stå frem. Man kan selvfølgelig også vælge at lade den flotte serviet stå alene enten foldet en enkelt gang eller foldet som et dobbelt storsejl med 4 flotte buer på foldningen. Det giver dog altid lige en ekstra wow-effekt at have to forskellige farvenuancer kombineret i servietten. Servietterne er også rigtig gode til mange andre foldninger, der kan ønskes til festen.

Elegance luksus servietter
Elegance servietterne er, som navnet også antyder, elegante smukke servietter med et rokoko inspireret mønster. Der er ingen tryk på servietten, men derimod et mønster, der går ned i servietten og danner et udtryk, der minder om et print. Servietterne kommer i tre forskellige størrelser, som virkelig bringer kvalitet og lækkerhed til borddækningen. Elegance servietterne er ikke helt lige så kraftige som tekstilservietterne og har ikke den samme stoflignende følelse, når man rører ved dem. Til gengæld er de omkring dobbelt så tykke som almindelige servietter, hvilket betyder, at når de stilles op på en tallerken, står de virkelig smukt og kraftigt. 

Servietterne kan fås i et hav af forskellige farvenuancer og passer både til bryllupper, konfirmationer, barnedåb og de helt almindelige fester. Det fantastiske ved elegance servietterne er, at langt de fleste farver kommer i de tidligere nævnte tre forskellige størrelser. Det betyder, at du til festen kan vælge at dække op med en stor, flot middagsserviet til starten af festen og eventuelt kombineret med en tekstilserviet. Derudover kan du så få præcis den samme farve serviet til at placere imellem din forretstallerken og din hovedretstallerken og igen den samme farve til, når kaffen serveres som kaffe serviet. Elegance servietterne kan simpelthen binde hele din fest sammen på en klassisk og smuk måde.

Hvilke servietter skal jeg så vælge til min fest?
Måske sidder du stadig tilbage og er i tvivl om, hvad søren du skal vælge til fest servietter. Forhåbentlig er du blevet en smule klogere på, hvad forskellen er på vores luksus servietter og de servietter der findes på markedet, men det betyder ikke du ved hvad du så vil have. Derfor har vi lavet en lille kort guide til hvilke servietter der er mest populære til de forskellige fester livet byder på. Vi håber du vil ende med at få lidt ideer og måske lidt mere klarhed på hvad det er du søger til netop din fest. Husk altid at der er intet rigtigt eller forkert i borddækning, det er kun dig selv der bestemmer hvordan netop dit festbord skal se ud. Det kan dog nogle gange være meget rart at se hvad andre har af ideer og samle inspiration hos andre, for så at kunne vende det til netop sådan som din egen fest skal være.

Servietter til babyshower
Skal du holde babyshower for en veninde, datter eller svigerdatter, der snart skal til at føde sit lille vidunder, så er de her servietter helt perfekte. Når man holder babyshower, holder man det ofte i farverne, der passer til kønnet på det kommende barn, hvilket ofte betyder lyserød eller lyseblå farver. Hvis man ikke kender kønnet på barnet, eller de kommende forældre har valgt ikke at vide det, er det meget populært at vælge at holde farverne i lyse, creme, hvide eller gule nuancer. Man kan selvfølgelig også vælge at holde den i hvide farver som base og købe både lyserøde og lyseblå bordpynt til, så man indikerer begge muligheder.

babyshower-barnedåb-bordpynt-borddækning-inspiration

// Babyshower bordet er sækket med en hvid Airlaid tekstildug, flotte lyserøde elegance middagsservietter, hvide frokost elegance servietter og hvid tekstil serviet. På selve bordet kan du se de smukke lyserøde favor æsker med hvide prikker //


Barnedåb med printede tekstilservietter
Til barnedåben er vores printede tekstilservietter i lyseblå og lyserød meget populære, og rigtig mange kunder vælger at kombinere denne serviet med enten lyserøde, lyseblå eller hvide elegance middagsservietter i midten. Det er også meget populært at vælge de lyserøde, hvide eller lyseblå ensfarvede tekstilservietter til at stå yderst og en mere barnedåbs printet serviet til at være i midten, så man både har den kraftige lækre kvalitet yderst, men med et mere babyagtigt udtryk på selve opdækningen.

barnedåbs-pynt-borddækning-lyseblå-dreng

// På barnedåbs bordet til drenge i lyseblå nuancer finder du blandt andet de turkise favor bamser, den søde lyseblå barnevogn, bordkort til at hænge på servietten med bamser og klistermærker til bordpynt i stedet for strøpynt. Servietterne er vores meget populære bamse barnedåbs serviet placeret ovenpå en turkis tekstilserviet og med vores printede Bine tekstilserviet i turkis udenom. //


barnedåb-pige-lyserød-inspiration-baby

// Barnedåbs bordet i lyserøde farver til den lille prinsesse er dækket med  en lyserød elegance serviet i midten, med en lyserød Bine printet tekstilserviet udenom. På bordet er der lagt en hessian bordløber, smukke lyserøde rosenblade og en fin baby figur, der ligger på en pude //

Børnefødselsdag

Til børnefødselsdag er der måske mange, der tænker servietter med superhelte eller prinsesser der bare ligger på tallerkenerne og så kan ungerne ellers gå amok, men ønsker man at gøre lidt mere ud af festen uden at skulle investere alt for meget tid og penge på det, er tekstilservietter en oplagt mulighed. Så snart servietterne kommer op og stå på tallerkenerne, giver det et helt andet udtryk på borddækningen, og børnene er vilde med det, fordi det er anderledes end normalt.

De synes, det er fantastisk, at der er så fint dækket op, og at bordet ser flot dækket ud. Man kan for eksempel vælge at bruge sorte tekstilservietter med Batman print servietter indeni til et Batman tema eller vælg en hvid eller lyserød tekstilserviet stående op med flotte Frost servietter med Elsa og Anna indeni. Børnene vil med garanti elske den ekstra effekt, der får festen til at skille sig ekstra meget ud fra en almindelig hverdags frokost.

Konfirmations kvalitet tekstilservietter
Til pige konfirmationerne hitter vores flotte lyserøde elegance serviet plus den syren farvede og lilla serviet. Mange vælger til pige konfirmationerne at kombinere med en hvid tekstilserviet eller med en lilla/lyserød tekstilserviet. Til drengekonfirmationerne er det de marineblå farver, der er meget populære samt sorte elegance servietter til fodbold tema, turkis servietter eller limefarvede servietter og pynt. Det giver en rigtig flot effekt at vælge en hvid tekstilserviet yderst, en farvet elegance middagsserviet i midten og en hvid elegance frokostserviet i midten. På den måde skaber man en flot hvid base, hvor farven på den midterste serviet virkelig kan træde frem og give blikfang.

konfirmation-blå-marineblå-borddækning-inspiration

// På billedet kan du finde blå sizoweb bordløber ovenpå en hvid tekstildug. Der er placeret et lille marineblåt bloklys sammen med et mellem størrelse bloklys og et endnu større lyseblåt bloklys med satinbånd i mørkeblå rundt om samt et lyssmykke. Alle lysene er placeret ovenpå et rundt spejl sammen med den fine konfirmations topfigur med en dreng. Som servietter er der dækket med en hvid tekstilserviet yderst, den mellemste serviet er en blå tekstilserviet og inderst en hvid elengance frokostserviet. Servietterne er pyntet med sølvperler på snor sammen med blå satinsnor og en fin dekorations sommerfugl på en lille hvid klemme. //

konfirmation-lilla-bordpynt-pige-inspiration-borddækning

// Det fine lilla konfirmations bord er dækket med mørkelilla tekstilserviet yderst, syrenfarvet tekstilserviet i midten og en lilla elegance serviet inderst. Servietterne er pyntet med lilla satinbånd og en fin filt blomst i lilla. //

Bryllup elegance luksus servietter
Når der skal holdes bryllup, er der ofte et helt andet budget i spil og et helt andet ønske om en dag, der er fuldent på alle planer. Det er ikke på bryllupsdagen, man ønsker kedelige tynde papirservietter, der bare ligger på en flad tallerken. Derimod er brylluppet, dagen hvor du kan gå amok i servietter, pynt og skabe den helt rigtige fuldendte stemning på dit bord. Først og fremmest skal du beslutte, hvilke farvetema du ønsker, og hvilken vej du ønsker at gå med selve bordpynten. Derefter kan du så vælge hvilke servietter, du ønsker at bruge. 

Vores hvide og elfenbensfarvede elegance servietter er meget populære til bryllupperne - gerne sammensat med en hvid tekstilserviet og eventuelt pyntet med bånd eller perler. Mange vælger også til bryllupperne at kombinere med enten guld elegance servietter, sølv servietter eller måske en almindelig serviet med bryllupsprint i midten af elegance og tekstilservietter for et fuldendt bryllups udtryk.

bryllup-inspiration-borddækning-hvid-guld

// Bryllups bordet har en borddækning med hvide og guld farver. Bordet er dækket med hessian bordløber, hvide hjerte favor æsker, brudekjole favor æsker i hvide. Servietterne på bordet er en hvid tekstilserviet yderst, en hvid serviet med guldkant i midten og inderst en hvid elengance frokostserviet. Udenpå servietterne finder du guldperler på snor sammen med hvid satinsnor og en fin dekorations sommerfugl på en lille hvid klemme //

Kobber/Sølv/Guld bryllup elegance servietter
Når man skal holde de specielle fester for at fejre ens bryllupsdag og antallet af år, man har været gift, er elegance servietterne intet mindre end perfekte. De kommer nemlig i både kobber, sølv og guld farver i alle tre størrelser, og gør det derfor let at vælge disse servietter til festen lige meget, om man kun skal have gæster til kaffe og morgenbrød, eller man skal have stor frokostfest i haven eller holder middag for alle sine gæster. Nogle par ønsker ikke at fejre det helt store, når de skal holde guld- eller sølvbryllup, men her kan servietterne være det helt perfekte valg, fordi man faktisk ikke behøver så meget andet. En flot guld bordløber, et flot guld middagsserviet der sagtens kan stå foldet 4 dobbelt alene på tallerkenen og guld elegance servietter til kaffen, så er guldbrylluppet allerede i hus uden de helt store udgifter.

guldbryllup-kobberbryllup-servietter-borddækning-bordpynt 

// Guldbryllups bordet er dækket med en smuk hvid tekstilserviet yderst, en guld elegance serviet i midten og en hvid serviet med guldkant inderst. Servietten er pyntet med guldperler på snor sammen med sort bordkort med satinsnor hængt på servietten sammen med en smuk guldblomst //

 

Kommentarer   

0 #1 Anja 07-04-2017 12:29
Hej . Jeg kan ikke se nogen steder om en tekstil serviet har samme antal lag som en alm. serviet og derfor kan foldes på alle de samme måder. Herudover vil jeg også gerne vide om servietten er gennemfarvet. På forhånden tak for hjælpen.
Mvh Anja
Citater

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter