Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Fødselsdagsfester er blandt årets højdepunkter - på lige fod med store dage som juleaften og nytårsaften. Selvom alle fødselsdage er værd at fejre, er der alligevel nogle af dem, der føles større end andre.

fødselsdag fest pynt festartikler dekoration guide


I Danmark er der blandt andet tradition for at give den en ekstra skalle, hvis der er tale om runde fødselsdage. Det forstår vi godt! Der er nemlig noget helt særligt ved at kunne fejre, at man har med succes har rundet endnu et årti.


Selvom det at blive ældre ikke huer alle, må man se det fra den positive side: Det er verdens bedste undskyldning for at holde en stor fest for venner og familie!



Stemningen er altafgørende
Når man skal holde en fest, er noget af det vigtigste, at stemningen er god. Men hvordan sætter man så den berygtede gode stemning? Vores erfaring er, at det handler om at gøre noget ud af det.

I stedet for at sende en sms, e-mail eller Facebook-besked, er der noget autentisk og hyggeligt over at sende en håndskrevet indbydelse til gæsterne. På den måde ved de, at du har gjort noget ekstra ud af det, og det giver arrangementet et pift, allerede inden det er startet.

En anden måde, hvorpå man kan skabe en god og festlig stemning, er ved at pynte op. Det virker måske lidt nemt, men det gør en verden til forskel, og i stedet for at blive hverdagsagtigt bliver det festligt og ekstraordinært.

Herunder giver vi dig nogle tips og tricks til, hvordan du kan fejre runde fødselsdage fra 20 og opefter - og selvfølgelig myndighedsalderen 18.


18 år - velkommen i de voksnes rækker
I bedstefars tid var man voksen, når man blev konfirmeret. Sådan er det heldigvis ikke længere, og i dag er man i Danmark myndig, når man bliver 18 år. Når du bliver 18, er du officielt voksen og ansvarlig for dig selv - også selvom man stadig bor hjemme.

Uanset hvor voksen man føler sig som 18-årig, er det under alle omstændigheder en stor dag i livet, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis. En 18-års fødselsdag er nemlig ikke kun en stor begivenhed for den nye, unge voksne - det er også en stor begivenhed for forældrene, der nu kan se deres barn blomstre op.

Fordi det er en stor begivenhed for begge parter, vælger mange at holde to forskellige fester: En for familien og et brag af en fest for alle vennerne.

Hvad end I vælger den ene eller begge typer, er det essentielt, at der er tænkt på det hele - og der skal selvfølgelig pyntes passende op! Til begge fester kan I pynte op med en masse forskellige festartikler som balloner, flagranker, flot (og meget praktisk) engangsservice og selvfølgelig servietter i farver og mønstre, der matcher resten af pynten.

Hos Dreamshop2u har vi netop fået en ny og flot serie af engangsservice til 18 års fødselsdag, der gør det meget lettere at holde en fødselsdag. På den måde undgår man unødig tid med opvask, og man kan i stedet fokusere på at hygge sig med venner og familie. 

En anden meget pyntelig idé er de populære folieballoner, som man for tiden ser overalt på både Pinterest og Instagram. Til 18-års fødselsdagen skal man selvfølgelig have et ettal folieballon og et ottetal folieballon, som kan hænge flot og dekorativt til festen.

Når først pynten er på plads, er det eneste, I mangler, nogle dejlige gæster, en lækker og simpel menu, en fed playliste, godt humør - og så kan det kun blive en succes!


De vilde 20’ere
20’erne er som regel det årti, man tænker tilbage som værende det vildeste, festligste og selvfølgelig mest ungdommelige parti. Men hvad skal man egentlig lige have for øje, når man skal arrangere sådan en fest? De to største fester i 20’erne er selvfølgelig den anden runde: 20 og kaneldagen 25.

Først og fremmest skal man beslutte, hvilken type af fest der er tale om. Skal det være en intim fest for kun nogle få venner og/eller familiemedlemmer? Eller skal det være den helt store familiefest? Eller måske et brag af en fest for alle dine gode venner og veninder?

Når du har fundet ud af, hvilken type fest du ønsker at holde, kan du begynde at planlægge menu og generelt tema (og selvfølgelig lave en passende playliste med stemningsmusik).

Tip! I 20’erne er penge sjældent det, man har mest af, og hvis du gerne vil holde en fest på budget, kan dette sagtens gøres! Bed eksempelvis dine gæster om selv at tage alkohol med, men server alligevel noget for dem. På den måde kan du gøre lidt, uden at det ruinerer dig.

 

  • En god idé kan være at investere i en stor fustage eller punchbowle, hvor du kan lave en punch i. Det er både en billig og lækker løsning, som med garanti vil være et hit blandt dine gæster. Leder du efter en lækker opskrift? Du finder to lækre forslag til drinks opskrifter i dette blogindlæg. Er du mere til alkoholfri drinks, kan du se opskrifter på alkolfri drinks her.

  • Hvis dine venner kan lide vin, er det også en økonomisk og smart løsning at købe en bag-in-box eller to - de rækker langt, og de er meget billigere i længden, hvis I bliver flere mennesker.

Forud for festen kan du sende dine gæster flotte indbydelser, som er tilpasset til lejligheden. Det gør en stor forskel at sende indbydelser med posten - specielt i en tid, hvor alt er digitaliseret. At sende skriftlige indbydelser giver en personlig vinkel, og hvem er ikke vilde med det? På den måde kan dine gæster gemme indbydelserne og mindes en rigtig god fest mange år frem.

Leder du efter pynt, der passer til en 20-års fødselsdagsfest? Du finder et hav af festartikler til 20 års fødselsdag lige her.

20 års fødselsdag fest pynt dekoration festartikler


En dansk tradition: Kanel på 25-årsfødseldagen
I Danmark gives der kanel, hvis man som 25-årig er ugift. Hvis man rammer 30 og stadig ikke har fået ring på fingeren, kan man se frem til at få peber (puha!). Hvor traditionen med kanel stammer fra, ved man faktisk ikke rigtig, men man mener, at den er affødt af utålmodige sjæle, der ikke kunne vente til de 30 med peber.

At give kanel har rod i Jylland, nærmere Nordjylland, og selvom det efterhånden har spredt sig til resten af landet, er det mestendels her, det foregår endnu.

Kanel gives i større og mindre mængder, men uanset hvor meget kanel, I gerne vil give jeres ven, skal I være opmærksom på faren ved det. Det kan nemlig være direkte livsfarligt at inhalere større mængder af kanel samt at få det i øjnene. Så hvis man vil være en god ven, bør man udstyre sit 25-årige offer med noget at holde for munden samt dykkerbriller (og muligheden for et bad efterfølgende!).

Kanel kan på samme måde sætte sig i møbler og stof, så det er vigtigt, at kanel-givningen altid foregår udenfor.

Hvis man er i et sødere humør, kan man altid bage kanelsnegle eller pynte op med kanelstænger, som er en mere behagelig og sjov måde at fejre dagen på.

Uanset hvilke metoder, I tyr til, er det altid en god idé at veje lidt op for det hele med et sjovt eller sødt fødselsdagskort - eventuelt med en sjov tekst.

Hvis du står for en 25-årsfødselsdag, bør du selvfølgelig ikke gå ned på stemningsskabende pynt. Du finder derfor et hav af forskellige dekorative festartikler til 25 års fødselsdag lige her, som kan være med til at gøre din fest endnu bedre!

25 års fødselsdag fest pynt festartikler


De siger, at 30’erne er de nye 20’ere
- De lyver! Rapper Jøden og Jonny Hefty i deres radiohit Gamle Dreng. Om man er enig eller ej, så skal den runde fødselsdag da selvfølgelig fejres alligevel! Hvis man skal fejre, at de buldrende 20’ere er overstået, skal dette gøres med maner, for mange vil nok kunne argumentere for, at det først er nu, at man for alvor bliver voksen.

Her hos Dreamshop2u bruger vi alle undskyldninger for at holde fest - og det kan klart anbefales!


At blive 30 kan være en pebret fornøjelse
25 var kanel - 30 er peber. Når en ung mand runder de 30 og endnu er ugift, er han, hvad man kalder en pebersvend. Navnet har en drillende tone, fordi den unge man endnu ikke har stiftet familie, men i stedet har levet på sine egne præmisser.

Navnet stammer helt tilbage fra 1500-tallet, hvor det opstod som øgenavn til handelsfolk fra Hanseforbundet, som var væk hjemmefra længe ad gangen og derfor havde sværere ved at stifte familie. Peberet kommer sig af, at handelsfolkene blandt andet handlede med krydderier.

Selvom det i dag er mere reglen end undtagelsen, at man er ugift, når man rammer de 30, står traditionen endnu stærkt. Måske fordi det er en undskyldning for at drille sine venner. Under alle omstændigheder kan traditionen være med til at gøre dagen til noget endnu mere specielt.

Når man fylder 30, holder man en fest, der markerer, at de glade og bekymringsfri 20’ere er overstået, og det skal i følge os gøres med manér!

Pynt op med stemningsskabende dekorative detaljer, som kan være med til at sprede godt humør samt gøre festen til noget mindeværdigt og specielt.

Leder du efter pynt, der hører sig til en 30-års fødselsdag? Du finder et stort udvalg af pynt og festartikler til 30 års fødselsdag lige her.

30 års fødselsdag fest dekoration bordpynt


Hold en fantastisk 40-års fødselsdag
Når man fylder rundt, skal der selvfølgelig en stor fest til! Og hvis man endnu har undgået midtvejskrisen, er der så meget mere grund til at holde en fest.

Det er selvfølgelig helt op til dig, hvilken type fest du ønsker at holde - vi vil blot minde dig om, at en fest ikke nødvendigvis blive bedre, af at der kommer flere mennesker (det bliver den derimod dyrere af).

Gør lidt ekstra ud af netop denne fødselsdag ved at invitere venner og familie til at fejre dagen med dig. Sammensæt en simpel men stadig lækker menu, som eventuelt kan bestå af en buffet. Det giver mindre arbejde til dig, og buffeter fungerer bare altid godt til fester.

Gør endnu mere ud af dagen ved at pynte op med flot og dekorativ pynt, der for alvor sætter stemningen. Giv den gas med balloner, flot bordpynt og eventuelt engangsservice. Ved at anvende engangsservice tages byrden af dine skuldre, og du slipper for at bekymre dig om opvask og omfattende oprydning!

Du finder alt, hvad du skal bruge af festartikler og engangsservice til 40-års fødselsdagen på vores hjemmeside.

40 års fødselsdag pynt bordpynt


Det halve århundrede: 50-års fødselsdag
Når man rammer det halve århundrede, skal det selvfølgelig fejres på fornemmeste vis!

Du finder et stort udvalg af pynt og festartikler, som er tilpasset til netop 50-års fødselsdagen lige her.

50 års fødselsdag fest bordpynt festartikler


Pynt op med flagbannere, balloner og flotte servietter - på den måde er den helt rette stemning sat!

Leder du efter pynt til 60-års fødselsdag? Eller måske 70-års fødselsdagsfest eller 80-års fødselsdag? Du finder en masse flot og stemningsskabende pynt til alle fødselsdage lige her.

Hvis du skulle være så heldig at kunne holde en 90-års fødselsdag, skal dette selvfølgelig også fejres på behørig vis - og det vil vi gerne være behjælpelige med! Du finder Dinner for One (90-års fødselsdag)-inspireret pynt lige her.

- Same procedure as last year tæller måske ikke helt, men det er et sjovt og passende tema til en ægte 90-års fødselsdag fest.


Skal du være gæst til en fødselsdagsfest? Lav sjove fødselsdagskort til lejligheden
Når man skal til fødselsdagsfest, er det en selvfølgelig, at man skal have gaver med - men her stopper legen altså ikke helt. For har du lavet et kort, hvor der er lagt omtanke i, er der mange point at hente hos værten.

Du kan nemt lave dit eget kort i Word, men der findes også mange sjove skabeloner, som du kan tage udgangspunkt i. Du kan også finde et sjovt citat, som du kan skrive på kortet - enten i hånden eller på computeren.

Hvad med at skrive et sjovt eller flot citat på dit fødselsdagskort? Du kan lade dig inspirere af nogle af de citater, som vi har samlet her:

Du ved, at du er ved at blive gammel, når lysene koster mere end kagen
Som jeg ser det, bør du leve hver dag, som var det din fødselsdag
Gammel i skindet, men ung i sindet
Alderdom er en høj pris at betale for modenhed
Kvinder er som god vin - de bliver bedre med alderen (kan eventuelt udskiftes med mænd)
Det går ned ad bakke fra det øjeblik, man fylder 18
Det gælder om at dø ung så sent som muligt

Og der findes mange, mange flere ude på det vilde internet.

Når du skal lave et fødselsdagskort, som gør indtryk på modtageren, er det kun fantasien, der sætter grænser, og det er helt op til dig, hvor simpelt og/eller avanceret, du har lyst til at gøre det. Som man siger, så er selvgjort velgjort!

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter