Vores fysiske butik er lukket den 17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Når der skal holdes fødselsdag for de kære børn, er det en oplagt mulighed for at holde en anderledes fest, end man normalt gør til de voksnes fødselsdag. Børn elsker eventyr, fantasi og glade farver. Der må gerne være pyntes flot op, sjove ekstra gimmicks og masser af humor, flag, hygge, balloner og kage – i bund og grund alle de ting der i et barns øjne afspejler fødselsdag.

Nogle børn har en helt klar mening om, hvordan de gerne vil have deres fødselsdag. Det er gerne, når de bliver lidt ældre, at deres forestillinger om fødselsdagen bliver mere klar. Andre børn er fuldstændig ligeglad med hvilket slags tema eller farver. De vil bare gerne have en hyggelig dag med kage, gaver og venner. Det kommer selvfølgelig også ofte an på barnets alder, der sker utrolig mange ting i deres første mange år, der gør, at deres ønsker til fødselsdag og fest ændres hen af vejen.

 Inspiration til din næste lille flyver eller prinsesse fødselsdag


De fleste børn har dog den ting til fælles, at de elsker temafester! De elsker at træde ind i et lokale, der ligner, at der skal holdes fest, og hvor der er gjort noget ud af det. De elsker forventningens spænding, når de ser det pyntede lokale og ved, at gæsterne snart kommer og fejre deres fødselsdag. Så ved de, 
at det her er en helt speciel dag og ikke bare enhver anden kedelig hverdag. Det er en dag, de har ventet på et helt år – så hvorfor ikke gøre noget ekstra ud af det og give dem en helt unik dag. Det er slet ikke en opgave, der behøver at koste flere tusinde kroner eller kræve den vildeste planlægning. En god børnefødselsdag kræver en smule kreativ tankegang og lysten til at ville det.

Jeg vil først komme ind på de generelle spørgsmål, der normalt kommer frem, når man begynder at påtænke at holde børnefødselsdag. Derefter går jeg mere ind i detaljerne omkring de to skønne temaer.

Lille Flyver – Lyseblå flyvemaskine tema børnefødselsdag

Jeg vil forsøge at komme ind på de vigtigste områder, der er at tage højde for, hvis man gerne vil holde en skøn, drømmende flyvemaskine børnefødselsdag for din lille dreng eller pige. Det er en super måde at skabe den helt rigtige eventyrverden, hvor børnene kan få lov til at rejse væk for en stund til et univers langt over skyerne og tage på rejse ude i den store vide verden.

Jeg vil komme igennem følgende punker, så du er velkommen til at springe direkte ned til det, du gerne vil læse lige nu. Så kan du jo altid læse resten senere, når du har brug for det eller mangler lidt læsestof til at få tiden til at gå:

1: Invitationen

2: Temafest til fødselsdagen

3: Sjove lege til børnefødselsdag

4: Mad og kage til festen

5: Engangsservice til børnefødselsdagen

Eller du kan klikke dig direkte videre til Prinsesse fødselsdag her!


fødselsdag lyseblå flyver borddækning

1: Invitationen

Når der skal sendes invitationer ud til flyvemaskine fest, er det en oplagt mulighed for at være kreativ, men uden at det behøver kræve det helt store. Der er to måder, der vil være en nem måde at lave indbydelser til fødselsdagen på.

Den første er at lave en fin hvid sky ud af karton eller pap. Det må gerne være noget, der er en anelse kraftigt, så den føles lækker, når den åbnes. Find en fin form til en sky online eller brug vores template til den fine skabelon herunder. Du kan derefter vælge enten at skrive navn, tal og resten af teksten på computeren og printe det hele ud samlet, eller du kan vælge bare at printe skyen ud og klippe efter den i kartonet. Hvis du gerne vil have, den kan åbnes så husk at folde papiret en enkelt gang, inden du klipper og placer det flade sted på skyen langs den foldede kant. På den måde kan du skrive detaljerne omkring fødselsdagen inde i selve indbydelsen.

Det kan være et rigtig hyggeligt projekt at lave sammen med barnet og gøre lidt ud af at sidde og klippe de fine indbydelser ud sammen. Lad barnet vælge farven på indbydelsen og hvilken farve tusch I skal skrive med. Det er rigtig flot at skrive udenpå med glitterlim i en matchende farve. Det kan for eksempel være sølv glitterlim ovenpå den lyseblå sky.



invitation fødselsdag flyver lyseblå

2: Temafest til fødselsdagen

Hvilke børn elsker ikke temafester? Og lad os bare indrømme det, mens vi er i gang. Vi voksne elsker også temafester. Det er bare ikke altid, vi lige kan tillade os at invitere hele familien på temafest, bare fordi vi fylder 46, men det kan vi altså med børnene. Det er en oplagt mulighed for at lade fantasien få frie hænder. Snak med barnet om hvad de godt kunne tænke sig til sin flyvemaskine fødselsdag.

- Hvilke steder i verden kunne du godt tænke dig at se?
- Ville du gerne rejse til et varmt eller koldt sted?
- Hvilke dyr ville du gerne se?
- Hvis du kunne flyve alle steder hen i verden, hvem ville du så gerne møde?

Disse spørgsmål kan være med til at hjælpe med fortællinger, man kan fortælle til fødselsdagen eller sjove lege, man kan finde på, hvor børnene skal lege, de rejser rundt i verden.

3: Sjove lege til børnefødselsdag

Sidste punkt bragte os faktisk helt automatisk over til dette område – som nok er et af de områder, småbørnsforældrene altid går og grubler over, inden de skal invitere til børnefødselsdag. Hvor meget skal man gøre for at få børnene til at indgå i fælles lege, og hvor meget skal de bare have lov til at lege og hygge sig? 

Det kan være en rigtig god ide at sørge for, at der i hvert fald i løbet af dagen er én fælles aktivitet, der samler børnene. Normalt starter børnene gerne med at lege lidt, så bliver der serveret lidt mad, så leger de måske lidt selv igen. Det kan være en god ide at have en lille leg klar, de kan samles om og måske en lille udfordring til dem – alt afhængig af deres alder selvfølgelig.

Flyvemaskine skattejagt
Lav små skattekort med en himmel og en lille flyvemaskine på og lad dem flyve rundt i huset eller haven på jagt efter skatten. I kan eventuelt vælge at sætte små skilte op i værelserne eller områder af haven med landenavne på, så de for eksempel skal rejse til Spanien/Tyrkiet/England og finde nye spor til den videre skattejagt.

Pynt en flyverkage

Køb en småkage udstikker der er formet som en flyvemaskine og lad børnene pynte deres helt egen flyvermaskine kage. Hvis I vil gøre det lidt lettere, kan I også bage en stak muffins og pynte dem med fine lyseblå muffin wrappers og lad børnene pynte disse kager.

Mal den flotteste flyvemaskine

Print en stak papirer med forskellige flyvemaskiner (eller med den samme) og hav en masse tuscher, blyanter, lim og diamanter klar og lad dem dekorere deres helt egen flyvemaskine. Det kan også være en hat med flyvemaskine på, som de selv kan dekorere og have på til festen.

Ballonleg
Er børnene lidt større, kan I lege ballondans, hvor det gælder om at have ballonen spændt om benet og så ødelægge hinandens balloner. Er børnene lidt mindre børn, så pust de fine skyballoner op og bind spiselige snørebånd i ballonerne og lad børnene stå i en cirkel med hænderne på ryggen, og se hvem der først spiser sig igennem snørebåndet og får sin ballon fri.


4: Mad og kage til festen

Hvad skal man servere af hyggelig mad til de små piloter, der skal flyve verden rundt og opleve alle de forskellige lande.

Flyvemaskine boller

I kan for eksempel vælge at lave boller, men rulle dejen ud fladt og bruge en flyvemaskine kageform til at stikke den ud af dejen. De fine flyvemaskiner vil selvfølgelig hæve op, men det vil stadig være muligt at se formen på dem. Hav et fad med pålæg og smør på bordet så børnene selv kan vælge, hvad de ønsker på bollerne. Hvis I vil gøre lidt ekstra ud af det, kan I putte en smule blå frugtfarve i bolledejen og lave flotte lyseblå flyvemaskine boller.

Frugtspyd med skyer
Frugtspyd er også altid et hit til børnene. De er super nemme at spise, uden de behøver sidde ned for længe. Pynt de fine spyd med skyer for enden og hav dem stående i en stor melon skåret i to halvdele.

Boller med flag
For en lidt lettere løsning kan I også vælge at bage helt almindelige boller eller kager og pynte dem med de flotte lyseblå stribede flag og på den måde få dem til at matche resten af temaet for festen.

5: Engangsservice til børnefødselsdagen

Der findes SÅ meget super flot engangsservice i dag og i mange flotte farver. Det er virkelig en af de mest oplagte ting at bruge og købe til en børnefødselsdag og burde måske nok stå før noget af alt det andet. Skal du spare, så gør det på et andet område – det her vil redde din dag!

Dæk et brandflot bord med papkrus og paptallerkener med Lille Flyver, der matcher resten af festen. Vent og se den store glæde hos ungerne, der elsker tallerkener og krus med mønster. De vil sidde og glæde sig over de flotte ting. Lad dem gå omkuld i maden og spise sig dejligt mætte – alt sammen indenfor de 5-7 minutter de jo lige sidder ned. Og så til den bedste del af det! Saml hele molevitten sammen, put det i en plasticpose og i løbet af et minut er du done. Oprydning færdig! Ikke noget med at stå med opvasken, mens ungerne fiser rundt i huset eller skulle bekymre sig om oprydning, når alle unger er afhentet.



fødselsdag engangsservice lyseblå flyver

 

Prinsesse fødselsdag – Lyserød temabørnefødselsdag

Skal du holde prinsesse fødselsdag for din lille dreng eller pige, så læs med her, hvor jeg vil forsøge at komme frem til mine bedste råd og idéer til, hvordan du holder en skøn, afslappet og hyggelig prinsesse fødselsdag. Husk nu, at selvom du pynter fint op og dækker et smukt bord, betyder det på ingen måde, at festen behøver være perfekt. Giv dig til at nyde dagen og tag udfordringerne med et smil. En børnefødselsdag går aldrig helt efter planen, og det kan være fantastisk, hvis bare man nyder øjeblikket og siger pyt til de ting, der nu må gå galt. 

Jeg vil prøve at gennemgå de 5 vigtigste punkter og give dig et overblik over, hvordan du skaber en skøn og hyggelig prinsesse fødselsdag for børnene. Hvis du søger specifikke informationer, er du selvfølgelig altid velkommen til at springe direkte til det område, du vil læse om.

1: Invitationen

2: Temafest til fødselsdagen

3: Sjove lege til børnefødselsdag

4: Mad og kage til festen

5: Engangsservice til børnefødselsdagen

 

Lyserødt kagebord er en god idé til prinsesse fødselsdag
1: Invitationen

Når du har besluttet dig for at holde prinsesse børnefødselsdag for dit barn, og det er tid til at sende invitationerne ud, så er det tid til at finde ud af, hvordan I gerne vil have, jeres indbydelse skal se ud. Det kan selvfølgelig godt kræve lidt inspiration og ideer.

Man kan måske godt finde nogle prinsesse indbydelser, man kan købe, men der er altså også noget hyggeligt ved processen i at lave de fine invitationer selv sammen med dit barn. Og hvem elsker ikke at modtage en hjemmelavet invitation til en speciel fest.

Når man tænker på prinsesser, tænker man automatisk på prinsessekroner og fine kjoler. Du kan derfor finde noget fint lyserødt karton og klippe en fin prinsesse krone ud. I kan enten vælge at køre kartonet igennem printeren og printe navn og detaljer på kronen med et omrids af kronen, så I har noget at gå ud fra, eller I kan vælge at tegne den i hånden. Husk at hvis I gerne vil have at indbydelsen skal kunne åbne sig op, skal I folde kartonet på midten og placere den flade kant til venstre mod papirets fold. På den måde vil kortet kunne åbnes, og I kan skrive detaljerne på festen inden i selve kortet.

Du kan også vælge at lave et smukt prinsesse slot som indbydelse, placer bunden af slottet mod folden på papiret og lad kortet åbne sig op, så man kan se den fine tekst inde i, eller du kan skrive direkte på bagsiden af det kraftige karton. 


invitation fødselsdag prinsesse lyserød


2: Temafest til fødselsdagen

De fleste børn er vilde med temafester og elsker, når der bliver gjort noget ekstra ud af det. Børn er vilde med, når de tydeligt visuelt kan se, at der skal ske noget specielt, og der er fest og prinsesse fester ingen undtagelse. En prinsessefest giver børnene mulighed for at opleve noget, som de ikke ville opleve i deres hverdag og at få lov til at udleve en lille drøm om at være prinsesse for en dag. De elsker at få lov til at lege fine damer og få lov til at lege dagen væk.

3: Sjove lege til børnefødselsdag

Findes der nogle små piger og drenge, der ikke elsker at klæde sig ud og pynte sig i alverdens forskellige ting? Det kan være super hyggeligt at lave noget udklædning til de små prinsesser. Skal I holde en lille fest med kun få veninder eller venner hjemme, så køb eventuelt en række tylskørter og prinsesse tiaraer, de kan have på og føle sig fine i.

Prinsesse dansekonkurrence
Hvis du ikke har tutu skørter til de små prinsesser, så køb eventuelt en omgang billige hårbøjler og en rulle lyserød tyl og lav en slags tyl prinsessekrone på hårdbøjlen. Arranger derefter en hyggelig prinsesse dansekonkurrence med stopdans. Husk at forklare børnene at det ikke handler om at vinde eller tabe, men om at hygge sig og have det sjovt, mens man danser – alle børnene får selvfølgelig en præmie. Køb gerne en rulle lyserød satinbånd og lav nogle flotte glitter guldmedaljer og sæt på båndet, så kan alle de små prinsesser få en førstepræmie.

Lyserød skattejagt
Send de små prinsesser på jagt efter lyserøde ting i hjemmet. Sørg for at placer en række lyserøde ting i hjemmet eller udenfor i haven og send dem afsted med et hjemmelavet skattekort med glimmer, lyserød og alt, hvad en lille prinsesse ellers måtte elske.

Dekorer din krone
Print flotte prinsessekrone ark ud på noget fint lyserødt karton. Lad derefter prinsesserne dekorere deres krone med glimmerlim, glimmerdrys, perler, rhinsten, eller hvad I nu måtte have i gemmerne. Sæt kronen sammen med hæftemaskine på bagsiden, lav små huller i hver side og bind noget elastiksnor i kronen, så pigerne kan have dem på.

4: Mad og kage til festen
Hvad spiser små prinsesser? De spiser da helt sikkert smukke lyserøde muffins med glimmer. Bag nogle lækre jordbær muffins og pynt dem med lyserød frosting og drys med spiseligt glimmer og måske et jordbær på toppen eller en lille fin lyserød marcipan krone.

Lyserøde sandwich
Du kan også lave lyserøde sandwich til ungerne. Lav en god brøddej og put rød farve i dejen, indtil den bliver lyserød og bag den derefter. Skær brødet i skiver og lav små lækre sandwich med spegepølse, hamburryg eller hvad de nu måtte have lyst til.

Prinsesse pandekager
I kan også servere lyserøde pandekager til festen. Lav eventuelt pandekagerne med en smule havregryn, lidt bananer og så med rød frugtfarve i, indtil dejen får en smuk lyserød farve. Server dem gerne med syltetøj og frisk frugt - måske endda med en smule lyserød krymmel de kan drysse ud over pandekagerne.

Lyserøde muffins
Til dessert skal de små prinsesser da helt sikkert have smukke lyserøde muffins med glimmer. Bag nogle lækre jordbær muffins og pynt dem med lyserød frosting. Drys med spiseligt glimmer og måske et jordbær på toppen eller en lille fin lyserød marcipan krone.

Prinsesse lagkage
I kan også vælge at lave en prinsesse lagkage i stedet for muffins. Bag flotte lyserøde lagkagebunde eller køb almindelige lagkagebunde og lav lyserød kagecreme til at putte indeni. Put friske jordbær og hindbærsyltetøj i lagene på kagen og se det flotte lyserøde og røde spil i kagen, når den skæres ud.


fødselsdag prinsse kager lyserød


5: Engangsservice til børnefødselsdagen

Når der skal pyntes op til den fine fødseldag, er engangsservice et nærmest uundgåeligt emne, og det er der en god grund til. Engangsservice er nemlig en fantastisk måde at pynte op til fest på og samtidig være praktisk. Der findes så mange flotte papkrus og paptallerkener i dag, og de fås i de smukkeste farver og motiver. Pynt for eksempel op med en fin hvid dug på bordet. Dæk bordet med lyserøde papkrus og lyserøde paptallerkener og server de fine lyserøde boller eller lyserøde muffins med glitter. Drik kakaomælk af de smukke papkrus af lyserøde papirsugerør med striber og drys bordet med masser af pink diamanter. 

Det mest fantastiske ved den flotte borddækning er, at når alle ungerne er færdig med at spise. I stedet for at skulle bruge tid på oprydning og ikke have styr på børnene, så er det bare at smide al service ud, og du har fuldstændig tid til at være til stede i forhold til børnene.

fødselsdag lyserød prinsesse borddækning

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter