Vores fysiske butik er lukket den 17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Står du og din lille pode over for at skulle holde en barnedåb eller en navngivningsfest, men er du i vildrede over, hvordan du griber det hele an? Så er du landet det helt rette sted! I denne artikel vil vi nemlig hjælpe dig igennem det hele. Og bare rolig - vi har tænkt på alt fra pynt til kirken.

barnedåbstraditioner tekst til dåbskort tekst til barnedåb

Vi guider dig igennem hele processen med, hvordan man holder en barnedåb, samt giver dig gode råd til gavegivere og gæster om, hvordan man skriver et flot kort, der ikke sådan går over i glemmebogen.

Her i artiklen gennemgår vi:


Sådan pynter du op til en dåbsfest: Sørg for at sætte stemningen med det rigtige pynt
Uanset hvilken type af “fest” du skal holde, så er det essentielt, at der er pyntet op. Og dertil er mindst lige så vigtigt, at der er pyntet op med det rigtige. Hvis I skal være i jeres eget hjem efter kirke, eller kun skal være derhjemme, kan jeres bolig gå fra hverdag til fest med nogle helt simple ændringer.

Pynt sætter stemningen, og kan få både dit hjem og kedelige festlokaler til at virke både indbydende og stemningsfulde. Vi har udvalgt det flotteste pynt på vores hjemmeside, så du nemt kan finde lige præcis det, som du bedst kan lide.


Lyseblå og grøn til drenge
Det er selvfølgelig ikke fastgjort, at det er disse farver, som skal bruges, hvis det er en barnedåb for en dreng, men det er ingen hemmelighed, at mange tyr til disse klassiske farver.

Leder du efter flot lyseblåt pynt til barnedåben, finder du et stort udvalg her, hvor du finder alt fra barnedåbs servietter og guirlander til fotoskilte, der kan bruges som et sjovt indslag ved barnedåben. Anret en photobooth, hvor folk kan tage billeder. På den måde er du sikker på, at der både vil være billeder af dine gæster og dit barn.

Hvis du er mere til den limegrønne farve, finder du tilsvarende dekorative festartikler, service og meget mere. Hos Dreamshop kan du finde det store udvalg af limegrønt pynt til barnedåben.

Tip! Hæng guirlander i loftet og pynt med honeycombs. Det er en lille indsats, som gør enormt meget for det overordnede indtryk. Hvad med denne honeycomb i en flot grangrøn farve? Eller denne lyseblå flagbanner, der virkelig skaber en stemning?


Lyserød og lilla til piger
Hvis det er en lille pige, der skal være centrum for festen, så er den populæreste farve lyserød. Så hvis du vil give din lille prinsesse en dejlig dag, hvor hun får sit navn, er det et oplagt valg at investere i lyserødt pynt.

Vælg et lyserødt flagbanner, en rosa eller hvid dug og flot bordpynt i lyserød, og så er du praktisk talt i hus med pynten! Top eventuelt det hele af med et par flotte honeycombs i loftet, og dåbsfesten vil blive den flotteste.

Synes du, at den lyserøde farve er lidt for meget over det hele, kan du heldigvis også vælge andre farver! Der er ingen regler med hensyn til, hvilke farver du ønsker at have som tema til barnedåben.

Hvis du gerne vil beholde det “tøsede” udtryk, finder du her et stort udvalg af festartikler og pynt til barnedåb i lilla nuancer.


Hvordan skriver man et dåbskort?
Hvis du skal være gæst til en barnedåb, er du heldig - det er en smuk og mindeværdig begivenhed, som man sent vil glemme. Derfor vil man selvfølgelig gerne skrive et kort, som også lever op til disse omstændigheder.

Men hvordan gør man lige det? Det kan være svært at finde ord for en så smuk begivenhed - men bare rolig, vi har samlet vores bedste tips og tricks lige her.

Skriver du et flot kort, er du sikret, at det ikke vil gå i glemmebogen. Når barnet så er blevet ældre, vil det kunne se og læse de flotte kort med varme og nostalgiske følelser.


Gør noget ud af det, og giv dit kort et personligt touch
Det er faktisk slet ikke så svært at lave sit eget personlige kort. Der er mange forskellige måder og tilgange til det, og det kan gøres både svært og let - alt efter dine egne kreative evner.

Du kan lave et flot og kreativt kort ved hjælp af blot nogle få remedier.

Det skal du bruge:

  • Et stykke karton, det kunne eksempelvis være lyserødt eller lyseblåt
  • Et billede (det kunne være et billede, du selv har taget eller et klip fra et blad)
  • Saks
  • Lim
  • Noget at pynte kortet med (eksempelvis stickers eller selvklæbende rhinsten)


Det farvede karton bruges som base til dit kort. Det skal klippes til og bukkes, så det ligner et kort. Herefter kan du klistre det valgte motiv på forsiden af kortet, og eventuelt skrive noget uden på. Det kan du gøre ved at placere rhinsten eller ved at bruge en tus i en sjov farve.

Herefter kan du pynte både indersiden af kortet og eventuelt ydersiden ved hjælp af flotte stickers, som kan tilpasses, så der er bestemte stickers til piger og stickers til drenge. Du kan også dekorere dit hjemmelavede kort med rhinsten, så det får et flot og luksuriøst udtryk.


Gode idéer til at skrive et personligt kort
Et personligt kort kan skrives på mange forskellige måder. Det kan være en helt simpelt personlig men kort hilsen såsom:

   Kære (indsæt navn)

   Hvor er vi glade for, at vi måtte komme og være en del af denne helt særlige dag.
   Du ønskes alt det bedste fremover!

   Kærlig hilsen (Indsæt navn)

Du kan også gøre dit kort helt unikt ved at bruge et digt - det kan både være et, du har fundet på nettet, eller et, du selv skriver, hvis du er i det rimende hjørne. Et eksempel på et digt til dåbskort kunne være:

   Kære (Indsæt navn)

   I dag er du klædt i dåbskjolen så fin
   Ja, denne dato vil huskes som din
   Vi ønsker dig et langt og lykkeligt liv
   Og for os selv, at vi i det må bliv’
   Et stort hurra og et mægtigt tillykke
   Vi skænker dig i gave et lille fint smykke

   Kærligst fra (Indsæt navn)

Hvis ikke du er i det kreative hjørne, kan flotte kort heldigvis også købes færdige i mange søde udgaver, hvor man blot skal udfylde info såsom navn og dato.

Du kan også være kreativ på samme måde, når det kommer til at lave indbydelser. Du kan dog også være lige så lidt kreativ, hvorfor du kan finde flotte indbydelser til dåb til drenge her, og indbydelser til barnedåb til piger her.


invitationer pynt dekoration guide dåbskort

Hvad skal du huske, når du skriver dit eget kort?
Uanset hvilken vej du vælger at gå, når du skriver dit dåbskort, er der nogle forskellige ting, som kan være gode at have med (eller være opmærksom på)

Det er derfor en god idé at inkorporere

  • En lykønskning til barnet
  • Et ønske om alt godt fremover (som kan skrives på mange forskellige måder)
  • Husk at skrive, hvem det er til, og hvem det er fra
  • Det kan være en god idé at skrive, hvad man har givet i gave


Derudover er det en god idé at være kortfattet. Kortet skal helst være kort og godt, og selvom det er simpelt, kan det sagtens være personligt.

Det vigtigste, når man skriver kortet, er, at kærligheden til barnet og familien kommer til udtryk - og uanset hvordan du så gør det, vil kortet blive personligt.


Sådan holder du en barnedåb - Og det skal du have styre på
En dåb er en meget traditionsrig ceremoni, der går langt tilbage. De fleste vælger at holde barnedåb, når deres barn er omkring 3 måneder, og dåben skal ske, inden barnet fylder 6 måneder. Inden for disse rammer er det helt op til forældrene, hvornår de ønsker at døbe deres barn.

Det er værd at overveje, at jo ældre barnet bliver, jo mere vågent og derfor uroligt vil det være under ceremonien. Spædbørn sover generelt mere, hvilket kan være en fordel under selve dåben.


Bestil kirke til barnedåben
Hvis I har valgt, at jeres barn skal døbes i kirken, skal I bestille en tid til dåben. Dette kræver ikke, at I som forældre er medlem af folkekirken (selvom alle voksne kan vælge at blive døbt).

Når du vil bestille en tid til en dåb, skal du kontakte kirkekontoret, kordegnen eller præsten i den kirke, hvor du ønsker, at dåben skal foregå. Et par uger forud for selve dåben er det tradition, at man mødes med den præst, som skal forestå ceremonien. Her snakker I om, hvordan dåben forløber, samt hvad det betyder at få sit barn døbt.

Tip! Ønsker I, at dåben skal foretages i en anden kirke end den, I hører til, kan I kontakte præsten til den ønskede kirke. Såfremt man har et særligt forhold til den ønskede kirke - måske I er blevet gift eller konfirmeret der? - gives der i visse tilfælde særlig tilladelse.


Vigtige papirer i forbindelse med dåben
Inden barnet døbes, skal I som forældre fremvise følgende:

  • Fødsels- og navneattest
  • Forældrenes fødsels- og navneattester (eventuelt dåbsattester og vielsesattest)

Derudover skal I oplyse jeres fulde navn og adresse på to til fem faddere til barnet.


Valg af faddere til barnet
Når barnet skal døbes, skal man have valgt mindst to og højst fem faddere. Ofte vælger man familiemedlemmer eller meget nære venner. Man behøver ikke at være medlem af den danske folkekirke for at kunne stå fadder, så det er heldigvis ikke nogen hindring.

Som fadder har man ansvaret for, at barnet vokser op i den kristne tro. Derudover er det måske mere alment, at det er fadderne, som skal tage sig af barnet, såfremt der skulle ske forældrene noget.

Det forventes af fadderne, at de er en del af barnets liv - uanset om forældrene er der eller ej. At stå fadder er dog ikke nogen bindende aftale. Ønsker man en sådan, skal dette indskrives i et børnetestamente.

En gudmor eller gudfar er den, der bærer barnet ved dåben. En person kan være både gudmor og fadder (eller gudfar og fadder), men efterhånden er det lige så alment, at det er forældrene selv, der bærer barnet under dåben.


Sådan forløber selve dåben
Normalvis afholdes dåben om søndagen som en del af den almindelige søndagsgudstjeneste. Hvordan det foregår med ankomst og at forlade kirken, er forskelligt fra kirke til kirke, hvorfor det er noget, man bør tale med sin lokale præst om.


Dåbsceremonien
Ved dåbsceremonien starter præsten med at spørge, om barnet er hjemmedøbt. Herefter beder præsten en bøn, hvor han beder gud om at tage imod barnet, hvorefter præsten taler til det barn, som skal døbes.

Præsten tager korsets tegn over barnets ansigt og bryst, og spørger derefter forældre eller gudforældre “Hvad er barnets navn”. Den, som bærer navnet, svarer med barnets fulde navn og siger derefter ja på barnets vegne til de efterfølgende spørgsmål til trosbekendelsen.

Herefter spørger præsten, om barnet vil døbes i denne tro. Det er forskelligt fra kirke til kirke, hvor mange gange, man skal svare ja, og det er selvfølgelig noget, som jeres præst vil gennemgå med jer inden selve ceremonien.

Herefter dryppes vand på barnets hoved tre gange: én for gud, én for guds søn og én for Helligånden. Slutteligt lægger præsten sin hånd på barnets hoved og velsigner det. Derefter følger nogle ord omkring forældre og fadderes forpligtelser over for barnet.


Det skal du huske i forbindelse med en barnedåb:

  • Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes. Det er kun, hvis du føder hjemme, at du selv skal sørge for det - ellers gør jordemoderen det
  • Barnets skal navngives inden for 6 måneder
  • Skal barnet ikke døbes, skal der indsendes en blanket til det bopælssogn, som moren hører til
  • Du skal henvende dig til kordegn, kirkekontoret eller præst i dit sogn for at bestille tid til dåb (husk at gøre det i god tid!)
  • Du skal vælge to til fem faddere, hvis navne og adresser oplyses til kirkekontoret eller præsten

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter