Udskriv

Et bryllup er i sin essens en fejring af to mennesker, der elsker hinanden og ønsker at tilbringe livet sammen. I Danmark, såvel som i resten af verden, findes mange bryllupstraditioner og retningslinjer for, hvad der skal foregå til et bryllup, hvilket sætter rammerne for hele dagen for brudeparret og for gæsterne ved ceremonien og senere til festen.


Stor guide til bryllupstraditioner


Dette fører os frem mod vigtigheden af at lære de mest velkendte bryllupsritualer at kende. Mange af de danske bryllupstraditioner har været i anvendelse i mange år, hvilket af og til kan forvirre moderne bryllupsgæster, da gamle bryllupstraditioner ikke kun viser sig ved et vintage bryllupstema, men også ved symbolske handlinger og sjove påfund.

Læs derfor med i det følgende, hvor vi guider dig igennem en dag i brylluppets tegn, så du er godt klædt på til alle de centrale bryllupsritualer og kender til de bryllupsregler, der gælder for dig i kirken og til festen.


Spring direkte til det du gerne vil vide mere om:

Inden festen - what to wear
Som ved enhver fest kan der være grund til at overveje din påklædning inden den store dag. Men netop ved bryllupper kan der være ekstra grund til at overveje dit outfit, da du må klæde dig efter et par simple, men traditionsrige bryllupsregler.

For bruden gælder det, at hun skal være klædt i hvidt, som et tegn på uskyld, hvilket trækker tråde tilbage til en tid, hvor en kvinde skulle være jomfru indtil den dag, hun blev givet væk ved vielsen.

Dengang brugte pigerne herudover strømpebåndet for at holde strømperne oppe under kjolen, men i dag er det de færreste, der vælger strømpebånd af denne årsag. Det er derimod en gammel og fasttømret bryllupstradition, at bruden skal bære noget nyt, noget blåt og noget gammelt på sin bryllupsdag.

For at imødekomme denne sjove bryllupstradition vælger mange brude at holde fast i at bruge strømpebånd, ikke mindst som et sjovt indslag til bryllupsnatten, men også fordi et strømpebånd i lyseblåt kan slå to traditionsrige fluer med ét elegant smæk.


Som kvindelig gæst gælder færre regler end for bruden. Da et bryllup ofte er en formel begivenhed, vil langt de fleste kvindelige bryllupsgæster være klædt pænt på i kjole. Du skal dog huske, at det gælder om at være anstændigt klædt på i kirken. Du kan derfor eventuelt dække dine skuldre med et lille sjal eller en kort jakke under ceremonien. Lad din hvide kjole blive hængende i skabet - hvidt er denne særlige dag kun beregnet til bruden. Som kvinde ved et bryllup må du herudover gerne tænke på ikke at over shine bruden, så hold en smule igen, men nyd først og fremmest anledningen til at klæde dig smukt og elegant.

Brudgommen kommer nemmere om sin påklædning denne dag end bruden. De allerfleste vælger på dagen at iklæde sig et jakkesæt, hvilket sætter standarden for de mandlige bryllupsgæster, der skal matche brudgommens påklædning som en dresscode. Det gælder dog også her, at du som gæst ikke må være finere klædt på end brudgommen, da det er hans helt store dag.

Ønsker brudeparret at løsne lidt op for de traditionelle bryllupsregler for påklædning, er der dog også mulighed for at lave lidt sjov. Eksempelvis kan parret overveje at sætte sjove klistermærker under skoene, som vil komme til syne, når de knæler ved vielsen og på dansegulvet senere på aftenen.


Traditioner og ritualer for bryllupper i Danmark

Bryllupstraditioner i kirken
Når vi taler om traditioner ved bryllupper, er det slet ikke muligt at komme udenom den største tradition af dem alle; bryllupsceremonien i kirken.

Et bryllup er en ceremoni, der hører til indgåelsen af et ægteskab. Hovedpersonerne er bruden og brudgommen, og selve indgåelsen af ægteskabet kaldes en vielse. Når du deltager i et bryllup i en kirke, er du derfor vidne til en helt unik og kærlighedsfyldt begivenhed.

Og vi kender alle handlingen i ceremonien fra film, TV og familiealbum. Brudgommen står klar ved alteret, nervøs og forventningsfuld. Med ét går dørene op og bruden, iført sin ikoniske, hvide kjole, føres op ad kirkegulvet af sin far, der giver hendes hånd til brudgommen som et uudtalt symbol på, at hans datter indtræder i en ny familie.

Ved afslutningen af præstens prædiken, når ceremonien et højdepunkt ved de velkendte ord “Jeg erklærer jer hermed som ægtefolk”, er det tid til at udveksle ringe. For at gøre denne del ekstra romantisk og elegant vælger nogle at overrække de nygifte deres ringe på en ringpude.

Idet det nygifte par forlader kirken, venter glade og spændte gæster med lykønskninger og fyldte risposer i organza eller satin ude foran, som de straks benytter til at kaste ris efter parret til stor latter og begejstring - især for de mindste. Denne gamle, danske bryllupstradition siges traditionelt at sikre frugtbarhed i ægteskabet, men er i lige så høj grad i dag blot et festligt og skægt indslag blandt gæsterne, der i dag lige så vel kan bruge sæbebobler eller rosenblade som alternativ til ris.

Fra ceremonien glider brudepar og gæster videre over i den egentlige fejring, der udspiller sig ved en reception eller ved en fest med middag og dans. Og hvilken bedre måde for brudeparret at komme videre hertil end i en pyntet bil med dåser og blomster? Mis ikke chancen for denne festlige tradition, der skal markere vielsen for alle i gadebilledet.


Bryllupsregler og -traditioner til festen
Til selve bryllupsfesten kan der foregå vidt forskellige ting, men gennemgående er alligevel en god række traditioner, hvor fællesnævneren er at fejre kærligheden og vielsen af de to mennesker.

Som en del af en reception kan fremhæves gæstebogen, der en sød ide, hvor gæsterne kan skrive en lille og personlig hilsen til brudeparret. Herudover er gennemgående indslag god mad ved en lækker middag, taler og indslag, der enten driller brudeparret eller måske byder den ene part velkommen ind i familien.

Rækkefølge for taler til bryllup
Den traditionsrige rækkefølge af taler til et bryllup følger gerne denne formel:

Efter de syv traditionsrige taler er forløbet ifølge talerækkefølgen, er der frit spil for andre indslag fra venner og andre familiemedlemmer. Det er dårlig skik at bryde med talerækken, og vær derfor altid opmærksom på at tjekke med toastmasteren, hvis du har forberedt et indslag og ikke er blandt de syv deltagere på listen.

Vælger du under middagen at byde ind med en sang som et festligt indslag, er det måske værd at vide, at der er tradition for at bruge sjove og flotte sangskjulere. Print derfor din sang, put den i sangskjuleren, og send den rundt blandt gæsterne, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af dit indslag.

Vær opmærksom på gamle traditioner som talerækkefølge osv.

Hvornår skal der kysses?
Antallet af bryllupstraditioner er dog ikke ovre med talerækken, som er en fast bryllupsregel i Danmark.

Igennem hele aftenen er det skik og brug for gæsterne at slå på glassene i fællesskab. Dette er et signal til brudeparret om, at det går løs: gæsterne vil have et kys, og de stopper ikke med at klirre, før de får et! Brudeparret skal i denne forbindelse op på deres stole, høje sko eller ej, hvor de foran alle deres kære må placere solide kys på hinandens læber, indtil larmen hører op.

Vælger gæsterne, frem for at klirre på glassene, at trampe fælles i gulvet, må brudeparret i aktion igen. Denne gang skal parret ned under bordet, hvor de igen forventes at kysse hinanden.

Enhver, som har deltaget i et bryllup, ved, at disse traditioner den dag i dag benyttes igennem hele aftenen til stor begejstring for alle bryllupsgæster. Når først én gæst starter med at klirre eller trampe, spreder en bølge sig på ingen tid, ofte igen og igen.

Denne tradition er derfor en sjov og kærlig leg mellem gæster og brudepar, der forløber henover middagen.


Aftenens traditionelle højdepunkter
Der er til et bryllup utrolig mange skønne traditioner forbundet med hele aftenen og herunder kan du læse lidt om hvordan det plejer at forløbe sig med nogle af de vigtigste af slagsen.

Som aftenen lakker mod enden, har dagen budt på massevis af traditioner og ritualer, der trækker tråde langt tilbage i historien, og som sætter rammen for fejring og markering af ægteskabet som noget helt, helt for sig.

Idet brudeparret forlader gæsterne til festen til fordel for deres bryllupsnat, der er den endelige “fuldførelse” af foreningen imellem de to mennesker, udspiller de sidste traditioner sig. Det er i denne forbindelse brugt, at brudgommen skal løfte sin brud op og henover dørkarmen som et tydeligt symbol på skiftet mellem deres gamle - og deres nye liv sammen.

Tidligere opfattede man dørtærsklen som det endelige symbol på dette skift, men her gemte sig også skræmmende dæmoner og farer. Ved at løfte bruden undgik hun derfor at betræde dette farlige punkt, hvilket forklarer traditionen i dag. Som en afslutning på aftenen venter derefter bryllupsnatten, og der er af brudepiger og -svende på forhånd pyntet op, eksempelvis med rosenblade eller duftende lys for at sætte den rette romantiske stemning.

Brylluppet har nået sin ende, og de nygifte kan trygt begynde starten på den første periode som ægtepar, også kendt som hvedebrødsdagene, der starter med en bryllupsrejse og forhåbentligt munder ud i et langt og rigt liv sammen.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter