Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Et bryllup siges at være et af livets største øjeblikke og måske livets største fest. Det er en fest, hvor kærligheden og det smukke i livet fejres. Derfor vælger mange også at bruge uhyre mange penge på det, og desværre er bryllupper langt fra billige. Der er dog en del ting, som du kan gøre for at spare penge og holde et billigt bryllup. Der findes rigtig mange gode løsninger til jer, som ikke ønsker at vælte budgettet, men stadig gerne vil holde et brag af en fest.


bryllup på budget gode tip spar penge bryllup


Det er selvfølgelig altid en mulighed at smutte på rådhuset, tage et enkelt glas champagne, en privat middag og så ellers en svingom på stuegulvet derhjemme - men hvis man vægter festen højt, er det muligt at holde et bryllup, som ikke sprænger budgettet. Læs med her, og find ud af, hvordan I kan holde et dejligt bryllup uden at tage samtlige kviklån, der findes. Vi guider jer igennem en masse gode og besparende tiltag, som I kan vælge at inkorporere i planlægningen af jeres lavbudgetbryllup! 

Spring direkte til de tips eller det område du gerne vil læse mere om ved at klikke videre her:

 

Lav et budget
Først og fremmest er det vigtigste, at I laver et budget. Her er det vigtigt, at I finder ud af, hvad der er vigtigt for jer. Noget af det vigtigste, ved at arrangere et billigt bryllup, er at prioritere. Hvis det eksempelvis er vigtigere for jer, at der er plads til mange gæster frem for 4 retters menuer, er det selvfølgelig ikke maden, som skal have den største budgetpost, og I må finde andre steder i budgettet at spare end på gæstelisten. Vil I derimod hellere holde et intimt bryllup med en bestemt lokation, som I har forelsket jer i, må I spare andre steder. Det samme gælder således, hvis I vægter maden højt, kjolen og så videre.

Når I laver et budget, skal I starte med at lægge en overordnet ramme for budgettet. Her skal I finde ud af, hvor mange penge i maksimalt vil bruge på hele brylluppet. Her kan det være en god idé at lægge et par tusind til, for der vil helt sikkert komme nogle uforudsete ekstra udgifter undervejs - og så er det dejligt at have taget stilling til det på forhånd, således at I har lidt luft i budgettet.

Det kan være en god idé at lave jeres budget i et Excel-ark, så I har overblik over det. Ellers kan I selvfølgelig altid lave det i hånden, hvis I foretrækker det. I kan lade jer inspirere af Chri Chris budgetskema, som kan findes her. Tænk alt ind i jeres skema - også de mindre ting såsom pynt, invitationer og så videre, da det løber op i sidste ende.


Hvor kan I spare?
Når I laver budgettet - og efterfølgende selvfølgelig - skal I hele tiden holde øje med alternative løsninger. Altså hvor I kan spare penge. I stedet for at få lavet en dyr bryllupskage kan I måske få en, I kender til at lave en dejlig, billig kage. Det samme gør sig gældende, hvis I kender en, der er god med et kamera, eller hvis bruden har en veninde, som er god til hår, makeup eller negle og så videre. Det samme gør sig gældende med pynt og dekorationer, som enten kan lånes af venner, familie og bekendte eller købes billigt online.

Hvis I vil spare penge, handler det både om at tænke alternativt og ud af boksen, så I kan finde de gode, billige løsninger. Men det handler også om at trække på jeres netværk, som med garanti gerne vil hjælpe jer med at holde et brag af en fest.

Derudover er det en god idé at være skarp, når det kommer til jeres gæster. Det er jeres bryllup, og I skal derfor kun tænke på jer selv (og jeres budget). Der er ingen grund til at invitere nogen, fordi I føler, at I skylder dem noget. En god huskeregel er denne, som er fremsat utallige gange af Mads og Monopolet: Vil det gøre dig ked af det, hvis de ikke var en del af festen? Eller ville festen være den samme uden? Hver gang I skriver en ny på gæstelisten, stiger budgettet betydeligt, så det er en effektiv måde at spare penge på. Hvis I vægter mange gæster højt, må I finde andre steder at spare såsom lokation, menu, tøj og så videre.


Spar penge på brudekjole og jakkesæt
Brudekjoler og jakkesæt er langt fra billige, og hvis man er opsat på at være iført det sidste nye eller det helt store skrud, skal man være forberedt på at bruge mange penge. Heldigvis findes der i dag et hav af løsninger, der gør, at I kan spare penge på denne post i budgettet.

Lad gommen bruge et jakkesæt, han allerede har hjemme i skabet, eller køb eventuelt en ny jakke til et par habitbukser, så det føles lidt specielt. Ellers er der altid mulighed for at leje et jakkesæt, hvilket faktisk kan gøres overraskende billigt.

Hvor gommen måske er lidt mere samarbejdsvillig, bliver det straks lidt værre med bruden. Kvinder går det meste af deres liv og forestiller sig deres bryllup, så når forventningerne må afstemmes, kan man godt blive lidt skuffet. Her er det dog vigtigt at prioritere, og hvis man dropper marengskjolen, kan der være mange penge at spare.


Køb kjolen brugt
Der findes mange outlet forretninger med bryllupstøj, hvor man kan gøre et kup. Derudover er det altid en mulighed at købe kjolen brugt. En brudekjole bruges jo alligevel kun én gang, så hvis du køber den brugt, kan du spare mange penge, og kjolen vil alligevel være så god som ny!


Tænk alternativt
Brudekjoler er dyre. Så hold øje med helt almindelige hvide kjoler, for der er faktisk mange smukke hvide kjoler, som sagtens kan bruges som brudekjole. Vælger du at gå udenom de klassiske brudekjole-mærker, kan du sagtens hoppe i en mærkevaresag til under 2000 kr. Derudover findes der efterhånden mange billige løsninger, og blandt andet Asos har lavet deres egne brudekjoler, som ikke vælter budgettet.


Hvad kan I selv lave?
Find ud af, hvor meget I selv kan lave - og også her er det en god idé at tænke kreativt og måske endda bryde med traditionerne. Drop eksempelvis at pynte op i kirken, hvis I skal giftes der. Køb i stedet pynt til det sted, hvor I rent faktisk skal holde festen. I er alligevel så kort tid i kirken, og kirker er jo flotte og højtidelige i sig selv, at pynt langt fra behøver at være afgørende for, at I får en smuk ceremoni. I kan finde en masse flot pynt lige her, som er perfekt til et bryllup på budget.

Vælger I et kirkebryllup, er der tradition for, at man bliver hentet i smarte og hurtige biler, men her kan I også overveje, om det er nødvendigt for at få en god fest. Tag jeres egen bil, og pimp den lidt med noget pynt og andet festligt.

Generelt bør I lytte til jer selv og jeres egen mavefornemmelse, når I skal planlægge jeres bryllup. Det er jeres dag, og I bør ikke føle jer underlagt af traditioner.


Et havebryllup kan sagtens være romantisk
At leje et sted kan koste det hvide ud af øjnene, og der er altså store penge at spare, hvis man vælger at nedprioritere, hvor brylluppet skal holdes. Hvis I skal holde bryllup i løbet af foråret eller sommeren, er det en oplagt mulighed at holde et havebryllup. Hvis I har plads i jeres egen have eller en kolonihave, er det helt perfekt, men hvis ikke I har mulighed for selv at lægge have til, er der sikkert en af jeres nære, der gerne vil lægge have til.

Den danske sommer er lunefuld, så det er under alle omstændigheder en god idé at leje et overdækket telt - men det behøver langt fra at vælte jeres budget! Herefter er det bare om at skabe den helt rigtige stemning. Brug en masse lyskæder, hæng pynt op i træerne såsom honeycombs, og pynt ellers festligt op med balloner, dekorationskæder, loftbannere og meget mere. Det handler om at skabe den rette stemning, og det kan sagtens gøres billigt. Tag et kig på www.pinterest.com, som bugner med kreative, alternative, gør-det-selv og billige løsninger til det billige bryllup.

havebryllup hjemme bryllup på budget


I tvivl om tema og farver? Her er de 5 største bryllupstrends i 2017
Hvis I er helt på bar bund med tema og farver til jeres bryllup på budget, får I her de 5 største trends inden for bryllupper i 2017, som I kan lade jer inspirere af.


1. Rosa toner
Den sarte rosa farve er en klassiker, når det kommer til bryllupper. Den sarte rosa farve passer helt perfekt til alt fra servietter til dekoration, da den giver et fint, romantisk udtryk.

Pynt bordet med lyserøde rosenblade, tekstilservietter og rosa dækservietter.


2. Rustikt boheme-vintage
Vintage-stilen er kommet for at blive og er stadig blandt de største tendenser, når det kommer til bryllup. Kombinationen af det romantiske og det mere rustikke er et match made in heaven, når det kommer til bryllupper.

Dæk op med grene og blade fra naturen, grankogler fra skoven, gamle syltetøjsglas til stearinlys og generelt rå, naturlige materialer. Lad hør, hessian og beige-toner gå igen. Find et stort udvalg af billigt, rustik bryllupspynt.


3. Nordisk
Det nordiske, meget simple udtryk har selvfølgelig også gjort sit indtog inden for bryllupstendenserne. Her er det på samme måde som det rustikke bryllup også naturmaterialer, der er i fokus.

Tænk minimalistisk (less is more), naturligt og hyggeligt og hvide, lyse farver.


4. Glimmer og metalliske nuancer
Hvis dette tema skal fungere, handler det ikke om more is more - slet ikke. Udvælg i stedet nogle få items, som du ønsker at sætte i fokus. Det kunne eksempelvis være glimmer-detaljer på bordkort og/eller invitationer.

Der er et hav af muligheder for at inkorporere glimmer og metalliske nuancer, men husk at begrænse dig selv. Du kan også bruge metalliske nuancer som guld, kobber og rosaguld, som giver et ekstravagant og luksuriøst udtryk.


5. Årstider
Et af de helt store hit i bryllupsverdenen er at pynte efter årstiden. Lad dig inspirere af årstiderne, og inddrag det i dine dekorationer. Om sommeren er varmere, klare og afdæmpede nuancer oplagte, mens efteråret kalder på orange og rødlige toner.

Skal I holde et vinterbryllup? Så finder du et stort udvalg af pynt her.


Brug de sociale medier: Lav jeres eget hashtag
Langt de fleste har nu om dage både Instagram og Facebook, så hvorfor ikke bruge det til jeres fordel? I kan lave jeres helt eget hashtag, og når jeres gæster lægger billeder op på de sociale medier, skal de blot bruge det hashtag, som I har besluttet jer for på forhånd. På den måde samles alle billederne ét sted, og I kan altid finde dem frem og kigge på dem bagefter.

Hvis I har sparet fotografen væk, kan I på den måde sørge for, at I har billeder fra festen. Ofte bliver billederne også langt mere personlige og mindeværdige, fordi det er jeres venner og familie, der har taget billederne.


instagram blog bryllup wedding

Sådan laver I jeres eget hashtag
Når I laver et hashtag, er det vigtigt, at det er unikt. Ellers risikerer I at skulle dele det med andre, så I får billeder frem, som slet ikke har noget med jer at gøre (hyggeligt og pudsigt måske – men også irriterende).

Tjek derfor Instagram, inden I vælger hashtagget. Så kan I se, om andre har brugt det samme før jer. Vær kreative, når I finder på det, for #jensensbryllup er nok ikke blandt de mest sjældne.

Gode bud på bryllupshashtags som I kan tilpasse jeres navne og datoer:

#HappilyEverAndersen
#MrAndMrsAndersen
#ViSagdeJaDen2Juli
#ThomasElskerCecilie
#KærlighedsdagenDen2Juli
#DagenViAldrigGlemmerDen2Juli
#YouHadMeAtAndersen
#TrueLoveAndersen


Hvis I ikke er til Instagram
I kan også lade jer inspirere lidt af forgangne tider og lade engangskameraer være en del af borddækningen. Det er ikke sikkert, at hashtags og Instagram lige er jer, og så er dette en god idé. Køb nogle engangskameraer, og placer dem rundt omkring på bordene. Og lad herefter gæsterne stå for at tage billeder. Det skal der nok komme både sjove, flotte og stemningsfyldte billeder ud af!

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter