Vores fysiske butik er lukket den17-11 og 19-11-2018

 

Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Når det kommer til bordpynt til konfirmation, er bordkort/glaskort næsten uundgåeligt. De fleste, der skal holde en større konfirmationsfest, vælger at benytte sig af en bordplan, så man kan sikre sig, at gæsterne sidder sammen med nogen, som man ved, at de kan sammen med. Indenfor bordkort er der dog et hav af muligheder. Ikke kun i farve, men i stil, udtryk, type og rigtig mange forskellige ting. Nogle vælger at købe smukke udskårne og færdiglavede bordkort, mens andre vælger at lave bordkort selv og pynte dem med rhinsten, blomster eller fodbolde.

Herunder vil vi forsøge at give et lille overblik over, hvordan man kan bruge de forskellige bordkort og lidt overblik over de mange smukke bordkort muligheder, der er derude på markedet.

hjerte-bordkort-bryllup-rød

 

Hvad er forskellen på glaskort og bordkort

Glaskort
Glaskort er som ordet siger kort, der placeres på glasset. For det meste på vinglasset til borddækningen, men er det til en barnedåb eller brunch, hvor der for eksempel ikke serveres alkohol kan glaskortene også sagtens placeres på et vandglas ved tallerkenen. Det vigtige at huske ved glaskort er, at du inden du vælger dem, skal have besluttet dig for, hvordan du vil dække op til din fest. Er det for eksempel stor buffet, hvor folk selv tager deres tallerkenen, service og glas ved et bord, vil bordkort ikke fungere særlig praktisk. Du kan derimod sagtens vælge at have buffet og kun dække op med servietter og glas på pladserne. Så kan gæsterne selv hente tallerkener og service oppe ved bordet tæt ved maden. På den måde kan du alligevel let benytte dig af glaskort sammen med en buffet.

Glaskort kan være rigtig praktiske, fordi de oftest sidder lidt bedre fast på glassene, end almindelige bordkort gør.

 bordkort-sommerfugl-barnedåb-bryllup

Bordkort
Ordet bordkort er nok det meste brugte ord, og mange mennesker kender ikke til forskellen på de to og kalder derfor ofte glaskort for bordkort. Rent fagligt er der dog en forskel. Bordkort er kort, der ligger på bordet og deraf bordkort. Det helt traditionelle kort, der er foldet på midten og står som et lille telt på bordet, der betegnes af de fleste som et bordkort, er rent faktisk et glaskort til at skulle placeres på toppen af glasset.

I takt med at der kommer flere og flere muligheder indenforbordkort og glaskort, er det dog noget af en gråzone at skulle bevæge sig ud i at skelne 100% mellem de to, da der i dag findes mange kort, der kan bruges både på glasset og på bordet, og som kan kombineres med mange forskellige pynteting.

bordkort-rustik-sort-beige-bryllup

Bordkort og glaskort til barnedåb og babyshower.
Når det kommer til barnedåben, er det oftest den søde lyserøde og lyseblå farver, der går igen, og man har lov til at være lidt mere nuttet i ens udtryk, end man ville være til mange andre fester, der holdes. Ofte indebærer barnedåbspynt masser af kors, sutter, små barnevogne, babyfødder, sutteflasker og rangler. Alle disse ting kan ret let inkorporeres i et bordkort. Der findes i dag rigtig mange små stickers, klistermærker og figurer, man kan sætte på bordkortene med tape eller med små dobbeltklæbende pads, som man let kan sætte på bagsiden af produktet, og så ellers klæbe dem på bordkortet. Det gør, at man faktisk har fuldstændig frie tøjler for, hvor kreativ man ønsker ens bordkort skal være.

Man kan vælge at lave kortet i fin perlemors lyserød med diamanter, sølvkors, bånd og små sutteflasker sat på, eller man kan holde det mere simpelt i hvid med en fin lyserød klemme, og eventuelt et lille kors eller diamant påsat klemmen.

Når man bruger klemmer til at holde bordkortet på glasset, skal man selvfølgelig huske, at det indebærer, at bordkortet oftest tages af, når gæsterne skal bruge glasset. Til gengæld er klemmerne rigtig gode, hvis festen skal holdes udendørs, så man slipper for at bekymre sig over, om bordkortene blæser væk i vinden.

bordkort-barnedåb-glaskort-bordpynt

barnedåb-lyseblå-dreng-bordkort-bordpynt

 

Konfirmations bordkort og glaskort
Bordkort til konfirmation kan være en svær ting, fordi der jo til konfirmationerne ikke er noget fast stil eller vej, man plejer at gå. Det kan være alt fra limegrønne detaljer til sort/hvide farver, fodboldtema, hestetema, musiktema eller mange andre ting. De fleste, der vælger at holde konfirmation, vælger at pynte op med bordpynt, der passer til den unges interesser, og det gør også, at bordkortene til konfirmationen kan være en anelse mere skøre eller anderledes.

Der findes i dag et hav af muligheder indenfor forskellige temaer og pynt, man kan få med ting på. Man kan få fodbolde i alverdens modeller og typer. Man kan få heste, balloner, diamanter, bøger og musiknoder, der kan sættes på bordkortene bare for at nævne nogle muligheder. Har man nu et barn, som går til en sport eller har en interesse, som ikke er helt indenfor det normale, kan man vælge at gå på nettet og søge på lige netop det, man ønsker, printe det ud på et stykke lækkert pap, klippe det ud og selv sætte det på bordkortet. Det giver en rigtig fin effekt, hvis man for eksempel vælger at bruge de samme udprint til indbydelserne til konfirmationen, og går man all-in på kreative lav selv bordkort og indbydelser, er det helt sikkert, at gæsterne vil blive ekstra imponeret.

fodbold-bordkort-bordpynt-fodboldtema

konfirmation-bordkort-guitar-lav-selvBryllups bordkort og glaskort

Der findes ikke mange bryllupper i dag uden bordplan og bordkort eller glaskort. Da bryllupper ofte er en større fest end de fleste andre, og brudeparret ofte ligger rigtig meget tid og mange kræfter i planlægningen af brylluppet, er der tænkt over selv de mindste detaljer. De fleste, der planlægger dekorationen til bryllupsfesten, tænker over hvordan de gerne vil have deres bordkort. Der findes rigtig mange kreative muligheder for meget anderledes og nogle gange også sjove bordkort til brylluppet, men der er også mange smukke traditionelle muligheder til et bryllup.

Ofte vælger man dekorationer og pynt til bordkortet, der matcher ens indbydelse og resten af bordpynten til ens bryllup. Det vil sige, at har man valgt et hvidt og lilla tema til festen, så vil man let kunne finde et smukt lilla silkebånd og lilla diamanter at pynte bordkoret med. Har man derimod valgt det mere rustikke bryllup med beige nuancer og naturmaterialer, vil man kunne benytte hessian, træpinde og blade i ens bordkort. Blonder, silkebånd, diamanter, glimmer og smukke roser er dog nogle af de ting, man ofte finder indenfor bryllupsdekoration, og disse elementer kan kombineres på kryds og tværs på en million måder.

Så bare fordi der er traditionelle elementer i din bordpynt til brylluppet, behøver det overhovedet ikke være kedeligt eller ligesom alle andres. Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til bordkort til bryllup. Men husk alligevel at der for det meste kommer rigtig mange gæster til et bryllup og med alt det andet, der også skal planlægges, forberedes og købes, så kan tiden hurtigt løbe fra en. Så sørg for at være i god tid og hold tankerne på, at det gerne skal kunne lave på et par aftener og gerne et stykke tid i forvejen, så du ikke skal stresse og tænke på det i sidste øjeblik.

bordkort-sommerfugl-glaskort-bryllup

prinsessesko-bordkort-bordpynt-bryllup

bordpynt-diamant-bordkortholder-bordpynt

Kommentarer   

0 #1 Elise 25-11-2016 09:00
Hej kan jeg bestille glaskort i en lys lilla farve? Vi bliver 50 til barnedåb d.4 december, så ved jeg er lidt sent på den. Mvh Elise
Citater

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter