Har du spørgsmål: Ring til os på 47 51 20 47

Når det kommer til de gyldne råd til at holde en barnedåb, er listen lang. Da vi alle sammen er forskellige, er vores prioriteter til vores barnedåb også forskellige, så hvad der var det vigtigste for din veninde, er ikke nødvendigvis det vigtigste for dig. Spørg gerne din omgangskreds om gode råd, men sørg for at sorter ud i rådene, så de passer til den barnedåbsfest, du selv ønsker at holde og lad dig ikke rive med af, hvad andre mener, du skal vælge. Lav gerne en lille liste med de tanker du gør dig omkring barnedåben, inden du søger råd og gå så tilbage til listen og se, om du følger dit hjerte eller pludselig mere følger, hvad dine nære gerne vil have.barnedåb bordpynt pige

 

Typisk når der tænkes barnedåb

Der tænkes ofte pynt i lyserøde eller lyseblå nuancer alt afhængig af, om det er til dreng eller pige, men der findes rigtig mange muligheder for bordpynt og festartikler, når det kommer til barnedåb. Flere og flere er begyndt at søge hen imod de lime og lilla nuancer eller vælger at holde det i naturfarver for at skille sig lidt ud. Man går dog aldrig helt galt i byen med de traditionelle farver, og heldigvis er det kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til udsmykningen af festbordet og lokalet.

Der er stor forskel på, hvordan folk ønsker at holde deres barnedåbsfest og lige så stor forskel på, hvordan folk ønsker at pynte op til barnedåben. Nogle ønsker blot at have et par barnedåbsservietter, et par balloner og nogle figurer eller sutter på bordene, mens andre går all-in med hjemmelavede dekorationer og farvekombinationer gennem hele festen. Heldigvis er udvalget stort indenfor barnedåbspynt, og jeg vil vove at påstå, at der findes bordpynt og festartikler for enhver smag.bordpynt-til-tarnedåb-dreng
Noget af det mest brugte bordpynt til barnedåb er servietter, bordløbere, balloner til loftet, bordkort med små babyer, flagbannere, bånd til lys og blomster samt matchende bloklys. Mange vælger allerede, inden de inviterer til barnedåbsfesten, hvordan de ønsker, farvekombinationen skal være og holder indbydelser og festen indenfor de samme nuancer og udtryk. Så husk at tænke over hvad det er, I ønsker til barnedåben allerede, når I går i gang med indbydelserne.bordpynt barnedåb pige
Når dagen for barnedåben kommer, så sørg for at nyde den! Om du holder barnedåben hjemme eller i et lejet lokale og selv står for alting, eller holder barnedåbsfesten på en kro eller restaurant, så sørg for at bede om hjælp fra dine nærmenste til at sørge for, at tingene spiller, så du kan få en chance for også at nyde barnedåben. Er der noget, du mangler eller ting, der går galt, så sig pyt. Lad ikke disse ting ødelægge denne dag du har glædet dig til.

Det er vigtigt at huske, at barnet skal døbes eller navngives, inden barnet er 6 måneder gammel. Man kan dog sagtens vælge at navngive barnet officielt, inden barnet er 6 måneder og holde barnedåben senere, hvis man for eksempel gerne vil holde selve festen om sommeren, og det ikke passer sammen inden.

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere Jeg accepterer cookies fra dette website
Accepter