Dåben i Danmark historisk

Gennem tiderne har der i Danmark været forskellig praksis for, hvornår dåben skulle finde sted.

I 1539 blev det bestemt, at dåben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.

I 1643 blev det ved Christian 4. bestemt, at dåben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.

I 1771 frafaldt man kravet om hurtig dåb under hensyntagen til barnets liv og helbred i de uopvarmede kirker.

I 1828 blev det bestemt, at barnet skulle døbes senest otte uger efter fødslen, men så skulle dåben også ske i kirken (i modsætning til hjemmedåb).

Indtil Grundloven 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe (med undtagelse af jøder).

Indtil 1854 var et barn først arveberettiget, når det var blevet døbt.